Lolland

Plejecentret Kirsebærhaven kan stå over for en markant udvidelse i antallet af plejeboliger. Arkivfoto: Claus Hansen

Lægger op til stor udvidelse af plejecenter

Plejecenter på Lolland kan stå foran stor udvidelse i antallet af plejeboliger. Sagen behandles i udvalg på onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Plejecentret Kirsebærhaven i Rødby kan stå foran en stor udvidelse. 

I dag er der 18 plejeboliger i Kirsebærhaven, og der er allerede lagt op til, at det tal skal fordobles til 36.

Men som led i budgetforliget besluttede politikerne, at Lolland Kommunes plejeboliger fremover skal samles på tre plejecentre i henholdsvis Nakskov, Maribo og Rødby - og så er det ikke nok med 36 plejeboliger i Kirsebærhaven.

Derfor har sundheds- og ældreudvalget en yderligere udvidelse af Kirsebærhaven med på dagsordenen, når udvalget mødes næste gang på onsdag.

Planen er, at Kirsebærhaven på sigt skal udbygges til cirka 100 plejeboliger, fremgår det af dagsordenen. 

Formålet med at bygge større og mere tidssvarende faciliteter er at ruste kommunen til bedre at kunne imødekomme borgernes behov og de nye, øgede krav til ældreområdet, der følger af ældreloven og sundhedsreformen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Lolland Kommune. 

- Mere optimale rammer

- Med moderniserede plejeboliger får vi mere optimale rammer for at kunne skabe en god og tryg hverdag for alle, der bor der. Ikke mindst for borgere med demens, hvor de fysiske omgivelser og særlige faciliteter kan gøre en stor forskel.

- Samtidig giver det medarbejderne bedre betingelser for at bringe deres faglighed i spil, siger formanden for sundheds- og ældreudvalget, Tine Vinther Clausen (V), i pressemeddelelsen.

Men selvom udvalget i givet fald siger ja til at gå videre med udvidelsesplanerne, så er der stadig et godt stykke vej gennem det politiske og administrative system, før man kan begynde at bygge.

Det er Boligforeningen Lolland, der ejer Kirsebærhaven, og ifølge sagsfremstillingen har boligforeningen vist interesse for at medvirke i projektet.

Den samlede anskaffelsessum for de 82 nye boliger, som ventes at blive på 65 kvadratmeter hver, vurderer kommunen til at ligge på godt 160,5 millioner kroner. Dertil kommer udgifter til opførelse af servicearealer.

I forbindelse med udvidelsen er det planen, at boligdelen i det nuværende Blomsterparken rives ned

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.