Tre lokationer på Vestervang, Østervang/Smedevænget, Solgården og Havnegade.
I alt seks steder i Stubbekøbing er omfattet af en helhedsplan for en omfattende renovering til en samlet sum af 112,3 millioner kroner.
Først A og så B
Helhedsplanen har været længe undervejs, inden den nu - igen - lander til politisk behandling hos Økonomi- og Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune.
Om økonomien
Der er lagt op til, at Økonomi- og Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune på mandagens møde i næste uge kan godkende den fremsendte helhedsplan for afdeling 944 Stubbekøbing under Boligselskabet Vendersbo med et grønt lys til det såkaldte Skema B.
Det sker i givet fald med en samlet anskaffelsessum på 69.057.288 kroner, hvoraf de 10.106.273 kroner kan henføres til arbejder støttet af Landsbyggefonden og 58.951.015 kroner som ustøttede arbejder.
- Det hænger sammen med, at vi for to år siden lavede en forhåndsgodkendelse af projektet og her et Skema A. Denne gang drejer det sig om Skema B, hvor der nu er indhentet diverse tilbud, siger borgmester Simon Hansen (S) og bekræfter, at det ligner en formsag at sende projektet videre.
Dyrere renovering
Allerede i sommeren 2024 kunne man hos Folketidende læse om, at kommunen havde garanteret for et stort beløb til renovering af de i alt 122 lejligheder i Stubbekøbing - alle under Boligselskabet Vendersbo.
Dengang godkendte byrådet en helhedsplan for renoveringen, som ville beløbe sig til 22 millioner kroner.
Kommunen gav ved samme lejlighed en garanti for et lån på et beløb af den størrelse, som skulle finansiere de kommende arbejder.
Siden forhåndsgodkendelsen har tingene udviklet sig, og renoveringen er blevet dyrere.
Nu 112 millioner
Denne gang er der lagt op til en politisk godkendelse af den fremsendte helhedsplan og her et Skema B inklusive indhentede tilbud mm. for afdeling 944 Stubbekøbing med en samlet estimeret anskaffelsessum på 112.296.321 kroner.
Heraf kan de 27.681.213 kroner henføres til arbejder støttet af Landsbyggefonden og 84.615.108 kroner som ustøttede arbejder.
30-årige lån
Der er samtidig lagt op til, at der gives kommunal tilladelse til optagelse af et 30-årigt lån på 27.681.213 kroner med kommunegaranti på 100 procent til finansiering af støttede arbejder, hvor Landsbyggefonden garanterer 50 procent.
Endelig er der lagt op til grønt lys fra politikerne til optagelse af et 30-årigt lån på 83.715.108 kroner med kommunegaranti på 83,40 procent til finansiering af ustøttede arbejder. Der hentes også 900.000 kroner af afdelingens egne henlæggelser.
Lider af byggeskader
Renoveringen omfatter som nævnt boligafdelingen, der hedder 944 Stubbekøbing.
Der er tale om flere ældre bebyggelser, som lider af flere byggeskader.
Får første etape (af i alt tre, red.) en godkendelse fra politikerne - først i Økonomi- og Erhvervsudvalget og siden Byrådet - vil det være 77 familieboliger i Vestergade, som skal renoveres.
Alle familieboliger
Med i første hug er også renovering af 12 familieboliger og her rækkehuse i to stænger på Østervang/Smedevænget.
Ifølge helhedsplanen følger Solgårdens 24 familieboliger i gule mursten og tre etager samt omdannelse af Havnegades ni ungdomsboliger til seks familieboliger efter i etape 2 og 3. Sidstnævnte hænger tæt sammen med køb af tilstødende hjørneejendom i Vestergade.
Beboerne vil i fornødent omfang blive genhuset under renoveringsprojektet. Der vil senere blive fremsendt ansøgning om Skema B for etape 2 og 3.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Fjerner vejbump efter kritik
79-årig stjal hundredtusindvis af kroner fra dem, der stolede på ham
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst