- Er det en god idé?
Sådan lyder spørgsmålet fra Mickey og Lone Pless i forhold til at få et nyt projekt på skinnerne.
En ny salon
Helt præcist vil revydirektør Mickey Pless og hustru gerne vide, om der ville være interesse for et tiltag med at skabe en seniorsalon i Revykøbing.
Idéen med at skabe en seniorsalon er foreløbig den, at det skal være fire eftermiddage på Nykøbing F. Teater i løbet af året, hvor der hver gang er en gæst.
Samtale med Pless
Det kan være en skuespiller, politiker, forfatter eller andre, som kan fortælle om sit liv i samtale med Mickey Pless.
- Hver gang skal vi også synge lidt sammen, og det hele krydses med Lones hjemmebagte kage. Det er ikke som sådan en nytænkende idé, og jeg har selv medvirket til noget lignende andre steder. Måske skal det også hedde noget andet end seniorsalon, for det er for alle. Det vil jeg ikke afvise, siger Mickey Pless.
Det er første gang i min tid som revydirektør, at vi prøver at række ud på den måde
Mickey Pless, revydirektør
I skrivende stund er der indkommet 62 kommentarer via Facebook til revydirektørens spørgsmål om, hvorvidt en seniorsalon i Revykøbing er en god idé.
110 kommentarer
- Det er første gang i min tid som revydirektør, at vi prøver at række ud på den måde. Men her har jeg alligevel været lidt i tvivl, og så er det bare dejligt, at der hurtigt kommer 62 kommentarer ind, som alle er positive. Det ser ud til, folk gerne vil det, siger revydirektøren, da Folketidende taler med ham.
Siden er antallet i skrivende stund steget til 110 kommentarer.
I forhold til deltagerprisen på en seniorsalon er der spillet ud med cirka 175 kroner pr. person inklusive kaffe og kage.
- Der er ingen tvivl om, at folk skal synes, det er hyggeligt for at stille op. De kommer ikke til at kunne betale deres realkreditlån med det honorar, og vi kommer heller ikke til at spinde guld på det. Det er klart, siger Mickey Pless.
Revydirektøren har endnu ikke nogen aftaler på plads. Tanken er at lande salonaftaler to gange om foråret og to gange om efteråret til næste år. Susse Wold efterspørges i én af kommentarerne, og det vil Mickey Pless ikke afvise, at der skal arbejdes på. Han vil også forsøge sig med eksempelvis landspolitikere.
Seneste artikler
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Bølgerne gik højt: Ingen forslag var gode nok
Skyldig eller ej? Sag mod plejefar nærmer sig afgørelse
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst