Dit liv - Din sundhed

Når eksperten er syg, har hun særligt ét sted, hun finder ro og lindring, så snart hun kan slippe dynen. Privatfoto

Hun forsker i sygdomsmestring: Én fejl går igen, når vi får influenza

Folketidende har spurgt eksperten, hvad hun selv er opmærksom på, når hun lander i sygesengen.

Offentliggjort

Blå bog

  • Charlotte Simonÿ er lektor ved Syddansk Universitet og forsker i sygdomsmestring og i, hvordan mennesker håndterer livet med blandt andet kronisk sygdom.

  • Hun er 54 år, gift og har to voksne børn på 27 og 29 år.

  • Hun blev uddannet sygeplejerske i 1995 og cand.pæd.pæd. fra Aarhus Universitet i 2007. I 2015 blev hun ph.d. i sundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet med en afhandling om menneskers oplevelser under hjerterehabilitering.

  • Siden 2021 har hun været lektor ved Syddansk Universitet. I sin forskning har hun blandt andet beskæftiget sig med mennesker med hjertesygdom, lungesygdom, diabetes, kræft, kroniske smerter og gigtsygdomme.

Hvad er en ekspert i sygdomsmestring?

- En ekspert i sygdomsmestring kan være en forsker som mig, der undersøger, hvordan mennesker håndterer livet med sygdom. Men det kan også være den enkelte selv – et menneske, der formår at få noget godt ud af livet, selv om man er syg.

Hvorfor blev du ekspert i det?

-Jeg er uddannet sygeplejerske og har siden taget en forskeruddannelse. Gennem min forskning har jeg fulgt mennesker med blandt andet hjerte-, lunge- og gigtsygdomme, kroniske smerter og andre kroniske sygdomme. Det fascinerer mig, hvor meget mennesker kan rumme, når deres livsvilkår ændrer sig. Under mit ph.d.-studie undersøgte jeg mennesker, der havde fået en blodprop i hjertet. Flere fortalte, at sygdommen havde været hård, men at den også havde hjulpet dem med at prioritere anderledes i livet.

Reagerer ret hurtigt

- Jeg har også sygdom tæt på i min egen familie, og det har inspireret mig. Jeg er grundlæggende optaget af, hvordan mennesker udvikler sig med de livsvilkår, de får – og sygdom kan være et af dem.

Hvad gør du selv i forhold til sygdomsmestring, når du for eksempel ligger med influenza?

- Jeg reagerer ret hurtigt, hvis jeg mærker begyndende træthed, svimmelhed eller andre tegn på, at noget er under opsejling. Så sørger jeg for hvile, søvn, mad og for at lade kroppen arbejde imod infektionen. Har jeg høj feber og er rigtig syg, lægger jeg mig i sengen og bliver der, så længe det er nødvendigt.

- Jeg synes også, man skal vente med at vende tilbage til hverdagen, til kroppen reelt er klar. Vi er blevet meget gode til at tage et onlinemøde fra sygesengen, men det betyder ikke nødvendigvis, at kroppen er klar.

En god kop te

- Mentalt beskæftiger jeg mig med noget, der ikke kræver for meget – ser en film, strikker, drikker te eller læser lidt. Og så har jeg et stort behov for at tale med andre. Jeg kan også godt lide at gøre noget rart for mig selv. Det kan være så enkelt som en god kop te med honning og citron. Små ting kan betyde meget, når man har det dårligt.

Dit liv – din sundhed

Hvordan passer du bedst på dig selv og din sundhed?

Med serien Dit liv – din sundhed sætter Folketidende fokus på din sundhed og livskvalitet her på Lolland-Falster.
Her deler sundhedsfaglige eksperter deres viden, gode råd og konkrete tips, som du kan bruge i din hverdag.

Hvad anbefaler du din egen familie og dine venner, når de er syge med influenza?

- At mærke efter, hvad de faktisk har brug for, og turde skære noget fra. Vi er vant til at præstere, også når vi er syge. Men nogle gange har kroppen brug for, at man bare er i det og giver den ro. Jeg anbefaler også naturen. Jeg bruger selv min have meget. Frisk luft og ro kan for mig være lindrende, især når jeg er på vej ind i eller ud af et sygdomsforløb.

Hvor god er du selv til at følge dine egne råd om sygdomsmestring, når du for eksempel ligger med influenza?

- Ret god. Jeg bryder mig ikke om at melde fra, fordi jeg er glad for mit arbejde og mine sociale relationer. Men jeg gør det, når kroppen har brug for det.

LÆS OGSÅ: Professorens vigtigste råd til vinteren er enklere, end de fleste tror

Når eksperten i sygdomsmestring ikke orker at strikke, ved hun, at kroppen stadig har brug for ro under influenzaen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Har du ændret holdning til sygdomsmestring, efter du er blevet ekspert på dit felt?

- Ja. Jeg har især fået øje på, hvor forskelligt sygdomsmestring ser ud fra menneske til menneske og fra situation til situation. Jeg er også blevet mere opmærksom på, hvor dårlige vi nogle gange er til at tale om det.

Hvad er den største misforståelse i dit felt?

- At sygdomsmestring kun er noget, den enkelte selv skal klare. Sygdomsmestring foregår også i relationen til familie, venner, andre patienter og sundhedsprofessionelle. Mange har brug for andre mennesker omkring sig for at kunne håndtere sygdom. Det handler ikke kun om praktiske ting og viden. Det kan også handle om følelser, sociale relationer og eksistentielle spørgsmål.

Hvad er det vigtigste studie på dit felt?

Når eksperten er syg, finder hun ro og lindring i haven og den friske luft, så snart hun kan slippe dynen. Privatfoto

- Jeg vil snarere pege på en vigtig erkendelse i forskningen: Sygdomsmestring foregår ikke kun inde i det enkelte menneske. Vi mestrer sygdom i samspil med vores omgivelser.

God musik hjælper

Hvad gør du for at holde dig selv rask og frisk?

- Jeg spiser sundt, dyrker motion og sørger for gode sociale relationer. Og så betyder æstetik også noget for mig. Jeg lytter til god musik, er i min have og ser på kunst og andre smukke ting.

Hvordan sov du i nat?

- Som en sten.

Hvad spiste du i går?

- En pastaret med citrus og rejer til aftensmad.

Dyrker du motion?

- Ja. Jeg går ture, svømmer og træner i et træningscenter.

Hvad har du drukket af alkohol i går?

- Ingen alkohol.

Tager du medicin eller kosttilskud?

- Jeg tager en almindelig vitaminpille.

Er der noget, du siger til din egen familie om sygdomsmestring, som du sjældent siger offentligt?

- Nej.

Hvis der skulle ændres én ting ved forståelsen af sygdomsmestring under influenza i Danmark, hvad skulle det så være?

- At vi ikke kun ser sygdomsmestring som noget praktisk, fordi der også er en emotionel og social side. Man kan have brug for kontakt med andre, ro eller omsorg. Det vigtigste er at mærke efter: Hvad har jeg brug for lige nu? Skal jeg tale med nogen? Skal jeg ud i frisk luft? Eller skal jeg blive under dynen? Det er individuelt. Det værste er at negligere, hvordan man faktisk har det.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.