Sport

Selvom det ikke bliver på hovedtribunen, man ser her, bliver der stor opbakning til pokalbraget. Foto: Ingrid Riis

Billetter til pokalbrag revet væk - klubben lover, der kommer flere

På bare tre minutter solgte NFC de første 1.000 billetter til pokalkvartfinalebraget mod Brøndby.

Offentliggjort Sidst opdateret

Interessen for at se Nykøbing FC's pokalkvartfinale hjemme mod Brøndby IF er massiv.

Fredag klokken 12 satte klubben 1.000 billetter til salg til opgøret - og de er allerede solgt.

På bare tre minutter blev de revet væk.

- Vi er overraskede over, hvor stærkt det gik, siger Frederik Scheuermann, kommerciel chef i NFC.

Kommer flere billetter

Klubben har meldt ud, at der kun bliver plads til 4.000 tilskuere til kampen, som spilles tirsdag den 1. december.

Hovedtribunen er for nylig af sikkerhedsmæssige årsager blevet lukket af, efter et gennemsyn viste, at der er alvorlige problemer med tagkonstruktionen.

Han fortæller, at der på et senere tidspunkt kommer flere billetter i salg. Dog kan han på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor mange det bliver.

- Vi arbejder på, at der kommer 500 partnere til kampen. Ungdomsspillere, trænere og ledere har gratis adgang, og Brøndby har også fået 1.200 billetter, fortæller han.

Derfor afhænger resten af salget meget af, hvor mange billetter der bliver afsat her.

- Der kommer flere i salg. Der handler det nok at være meget hurtig, siger Frederik Scheuermann.

Han fortæller, at klubben vil melde ud på alle sine kanaler, når den kan oplyse mere om salget af de sidste billetter.