I fremtiden vil alle byrådsmøder som udgangspunkt finde sted i Det Gule Pakhus i Maribo. Det blev besluttet på torsdagens byrådsmøde, da mange af de steder, hvor politikerne ellers er kommet rundt, simpelthen ikke har været gode nok.
Beslutningen vækker dog ikke udelt begejstring blandt flere byrådspolitikere, der ærgrer sig over, at det kan gøre afstanden til borgerne større.
Vi er alligevel ikke meget i dialog med borgerne, når de sidder ved et byrådsmøde, for de må ikke sige så meget.
Uanset om byrådsmødet finder sted i stueetagen eller på førstesalen i pakhuset, vil der ikke være plads nok til tilhørerne. De vil være henvist til den modsatte etage eller til at følge tv-dækningen.
- Vi kommer længere væk fra borgerne med denne beslutning, lød det fra Allan Blak (DF), og samme holdning mødte man blandt andet hos Ditlev Friderichsen (C) og Georg Håkon Pedersen (DD).
Foreslår borgercaféer
Derfor bliver det nu en opgave for det nye borgerinddragelsesudvalg at finde en model for, hvordan byrådet i fremtiden kan møde de lollandske vælgere.
Forslaget kommer fra Leif Utermöhl (LL), der også er bekymret for at miste den borgernære kontakt.
- Der kan måske findes løsninger, hvor vi kommer ud og møder borgerne
på nogle borgercaféer eller lignende. Det kan være to til fem gange om
året, hvor vi kan sætte bestemte overordnede emner på, og byrådets medlemmer så kan vælge
at deltage. Jeg tror ikke, at der er nogen, som vil fravælge borgernær kontakt –
det håber jeg i hvert fald ikke.
Forslaget fik opbakning fra Vibeke Grave (S), som ikke finder, at borgernes tilstedeværelse ved byrådsmøderne giver det store udbytte for nogen af parterne.
- Vi er
alligevel ikke meget i dialog med borgerne, når de sidder ved et byrådsmøde, for
de må ikke sige så meget. Derfor er det nok bedre at lave møder, hvor der
bliver plads til en egentlig samtale.
Kan rejse ud i særlige tilfælde
Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme) tror også på, at sådanne møder kan gøre mere gavn i mødet mellem politikere og borgere, og havde et helt særligt budskab til de bekymrede politikere, der frygter, at afstanden mellem borgere og politikere bliver for stor:
- Jeg regner med, at borgerne ser jer andre steder end ved byrådsmøderne.
Byrådet vil også have mulighed for at flytte byrådsmødet ud til specielle lokationer i helt særlige situationer.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst