Mor til otteårig: - Vi bliver, til de lukker skolen

Rikke Folm Berg
lolland kommune budget

Christina Pedersen er mor til Agnes på otte år, som går i 2. klasse på skolen i Søllested, der nu står til at lukke:

- Det er ikke særlig rart. Jeg har en datter der er ked af det, siger hun.

Hun ved ikke, hvad der nu skal ske med datterens skolegang.

- Vi bliver, til de lukker skolen. Vi har kæmpet alt, hvad vi kunne. Jeg synes ikke, de kan tillade sig at lukke skolen. Det er ikke alle, der trives på store skoler, siger hun.

Christina Pedersen stod sammen med andre forældre ude foran ved det sidste byrådsmøde for at tage del i protesterne mod mulige skolelukninger.