Nykøbing FC holder fortsat snuden koncentreret i sporet på vejen tilbage mod 2. division i fodbold.
Lørdag eftermiddag rundede landsdelens fodboldflagskib et lille jubilæum, da holdet tog sæsonens 10. sejr ud af 14 mulige på udebane mod bundholdet IF Lyseng fra Aarhus-forstaden Højbjerg. Nykøbing FC vandt kampen med 1-0.
Man måtte dog helt frem til kampens sidste minutter, før det lykkedes gæsterne at få bolden i kassen. Indskiftede William Lohse udnyttede en god stikning i dybden fra Peter Ullum, sparkede første gang og scorede sikkert.
FODBOLD, 3. DIVISION
IF Lyseng - Nykøbing FC 0-1 (0-0)
Mål: 0-1 William Lohse (90. min.)
Opstilling Nykøbing FC: Jeppe Rasmussen, Kasper Jensen, Lucas Nyman Engelmand/66. min. Marcus Rasmussen, Oliver Angus, Mikkel Dahl/88. min. Peter Ullum, Benjamin Kold/75. min. William Lohse, Oliver Svendsen, Emmanuel Ogude, Oskar Gärtig, Oskar Balsløv/75. min. William Hansen, Laurits Jensen/66. min. Noah Sekula.
Advarsler: Krzysztof Popczynski, Nikolaj Sønderby, Frederik Fenger, Philip Reinholt Blichfeldt og Johan Kiilerich - alle IF Lyseng.
Dommer: Mikkel Thomsen.
Peter Ullum, der normalt spiller i forsvaret, var blevet sendt med frem i bestræbelserne på at lægge mere pres på Lyseng-forsvaret i slutfasen, og det viste sig altså at være en god idé.
De øvrige resultater magede sig i øvrigt så gunstigt for Nykøbing FC, at holdet er sikre på at overvintre på førstepladsen i 3. division, selvom der endnu resterer to spillerunder før vinterpausen. De to nærmeste forfølgere, FA 2000 og Brønshøj er begge otte point efter topholdet fra Falster.
Annonce
Tilfreds Thygesen
Det var derfor en meget tilfreds cheftræner Mikkel Thygesen, som Folketidende fangede på telefonen efter kampen.
- Jeg er meget tilfreds. Lyseng er et svært sted at spille, for selvom de ligger i bunden, er de inde i deres bedste periode lige nu, og inden kampen mod os havde de vundet tre ud af de seneste fire kampe.
- Så vi vidste, at det ville blive svært, men vi holdt vores gameplan og skabte de chancer, der skulle til, og drengene fik vist, at de bliver ved at spille, lige til dommeren fløjter af, sagde Mikkel Thygesen og fremhævede som så ofte før sine spilleres mindset.
- Hvad betyder det, at I nu er sikre på at overvintre på førstepladsen?
- Det betyder meget. Det var vores målsætning. Men vi vil have mere, og derfor går vi også efter at vinde de sidste to kampe, lød det fra Mikkel Thygesen.
Nykøbing FC mangler Brønshøj på udebane og Hørsholm-Usserød på hjemmebane i årets to sidste kampe, som spilles de kommende to lørdage. Turneringen genoptages 7. marts med en udekamp mod Frem.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker