Lolland
Erhardt Tonnesen og Benny L. Hansen var kommet fra Holeby for at deltage i borgermødet. Foto: Palle Nevad Frandsen
Palle Nevad Frandsen
Borger: - Det har været et spil for galleriet
Benny L. Hansen håber, at det nye udvalg kan gøre borgerinddragelsen mere reel i fremtiden.
Borgerinddragelse er mere end bare at holde et borgermøde, og så fortsætte sagsbehandlingen som om intet var hændt. Det mener Benny L. Hansen, der er en af dem, som mandag mødte op til det første borgermøde i det nye borgerinddragelsesudvalg.
Der var mange, som lavede indsigelser, men der var intet, som var med til at ændre et komma.
Benny L. Hansen
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi får genskabt tilliden til, at vi får en reel borgerinddragelse, som bygger på en tillid mellem borgere og politikere og hele embedsværket, sådan at det ikke bliver en borgerinddragelse og et borgermøde, hvor det mere bare er check-in-the-box, siger han.
Det var sådan, han oplevede sagen omkring lukningen af Holeby Skole. Her fik borgerne mulighed for at komme til orde, men lokalt følte man ikke, at man blev hørt.
- Der var mange, som lavede indsigelser, men der var intet, som var med til at ændre et komma. Det var i hvert fald det, som vi som borgere oplevede.
Tror på ændringer
Benny L. Hansen mener, at det alt for længe har virket som om, at der blev holdt høringer og borgermøder, fordi kommunen var nødt til det. Ikke fordi der var interesse for borgernes meninger.
- Det har været et spil for galleriet, slår han fast.
Rådet til det nye borgerinddragelsesudvalg er klart: Borgerne skal inddrages tidligt i processen.
På den måde kan politikerne også få nye idéer, der måske er bedre end dem, som forvaltningen er kommet frem til - og måske også gør hele projektet billigere i længden.
Gør politikerne det, kan tilliden til borgerinddragelsen komme tilbage blandt lollikkerne. Og Benny L. Hansen tror på, at det kan lade sig gøre.
- Det er ikke, fordi jeg naiv, men jeg tror på det. Jeg skal tro på det. Og jeg vil tro på det. Det vil jeg for Lollands skyld, siger han.
Seneste artikler
Han skaber fællesskab for udsatte: Nu har Nicolai fået en pris
Færgekaos får ægtepar til at droppe campingplaner på Femø
Lollandsk borgerforslag runder 2.000 støtter
Knæk Cancer: Så mange millioner blev der samlet ind
DM i pløjning: Vinderne er fundet
Mest læste artikler
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Lokal fiskebar i fornemt selskab: Kan snart blive Danmarks bedste
Afføring smurt ud på toiletter og ødelagte møbler på spritny skole