Det er lige før, at betegnelsen "brølstærk" er en underdrivelse i Martin Simonsens tilfælde.
Lørdag beviste styrkeløfteren fra Nykøbing, som repræsenterer Rødby Styrkeløft, endnu en gang, at han er blandt de allerallerstærkeste.
Martin Simonsen ved DM
Løft i squat: 353 kilo
Bænkpres: 255,5 kilo
Dødløft: 305 kilo
Total: 913,5 kilo
I den højeste klasse, 120 kilo+, gjorde han rent bord og vandt DM. Samtidig satte han danmarksrekord i løft i squat med 353 kilo og i bænkpres med 255,5 kilo. Sidste løft var dødløft på 305 kilo, som ikke er danmarksrekord, men alligevel en ny personlig rekord.
Den samlede total på 913,5 kilo er også danmarksrekord inden for styrkeløft.
Guld til DM-uge
Annonce
Stævnet var en del af den store DM-uge, der fandt sted i Aalborg i weekenden.
- Det var virkelig fantastisk. Nu er det lang tid siden, jeg
har løftet i Danmark, og det havde jeg glædet mig til. Det er dejligt i Danmark, fordi der er mange, man kender. Jeg plejer normalt at løfte til EM og VM, og der er ikke så mange, man kender, siger Martin Simonsen.
Det er ikke svært at finde den passende grimasse, når der kommer så mange kilo på stangen. Privatfoto
Han satte pris på, at stævnet var en del af DM-ugen.
- Så er der jo nogle andre mennesker,
end der plejer at være, som ikke normalt ville se styrkeløft. Det giver også en helt speciel stemning, at der er en masse andre sportsgrene samlet, siger han og fortæller, at han udnyttede chancen til at se andre atleter i aktion.
Og når snakken falder på rekorderne, er det uden de helt store armbevægelser - for det sker i ny og næ.
Martin Simonsen i midten med sin guldmedalje fra DM. Privatfoto
- Ved VM 13 dage forinden havde jeg også sat rekorder. Dem slog jeg så til DM, siger han.
Lang ventetid
Nu venter en lang forberedelsesperiode. Han fortæller, at næste konkurrence for hans vedkommende først bliver til EM næste forår.
- Lige nu er det at gå
tilbage til tegnebrættet og se, hvad vi kan forbedre til næste gang, siger han og fortæller, at det er en blandet følelse at skulle vente så længe.
- Jeg synes faktisk, det er meget fedt at have god tid til at blive bedre. Men jeg elsker at være til stævnerne, så det kan jeg godt komme til at savne i mellemtiden, siger Martin Simonsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde