Sport

Niels Agesen er ærgerlig over kampens resultat, men ser nu frem mod returkampen på udebane. Arkivfoto: Jakob Poulsen

De forsvarende mestre sejrede: – Vi laver for mange fejl

NFH stod klar til at tage imod de rutinerede Thüringer HC på hjemmebanen i Spar Nord Boxen, men kampens faldt ikke ud i hjemmeholdets favør.

Offentliggjort

NFH taber til Thüringer HC i tæt kamp

  • NFH kæmpede bravt mod de forsvarende mestre Thüringer HC, men måtte se sig besejret med 31-27 på hjemmebane i Spar Nord Boxen.
  • Cheftræner Niels Agesen fremhæver behovet for færre fejl og mere kynisme frem mod returkampen, som kan styrke holdets europæiske erfaring.

Søndag aften må NFH se sig besejret af de forsvarende European League-mestre Thüringer HC.

Det står klart efter opgøret søndag aften, hvor NFH tog imod mestrene på hjemmebane. Kampen endte 31-27 til Thüringer HC, og det stiller NFH i en sværere position ved returkampen søndag 29. marts.

– Uden at have set kampen igen, er mit billede ganske enkelt, at vi laver for mange fejl. Vi holder ikke de kollektive aftaler, og vi har i perioder svært ved at komme til chancer, siger NFH's cheftræner Niels Agesen.

Går galt til sidst

I første halvleg lå de to hold næsten side om side. NFH lagde godt fra start, og trak flere gange fra med både to- og tremålsføringer.

På den korte bane skal vi være markant skarpere og mere kyniske.

Niels Agesen, cheftræner i NFH

– Jeg synes, at vi får en okay start. Vi misbruger dog en del kontramuligheder, og vi var ikke så effektive, som vi har været tidligere, siger Niels Agesen.

De tyske modstandere kæmpede sig gang på gang tilbage og udlignede flere gange i første periode. Da pausen indtraf, havde NFH tilranet sig en lille føring – stillingen var 14-13.

Stillingen var dog ikke profetisk for kampens videre færd, for i løbet af anden halvleg blev det kun løbende mere klart, hvem der skulle vinde. Thüringer HC nåede op på en firemålsføring, som NFH flere gange reducerede – men det blev aldrig helt nok.

– På den korte bane skal vi være markant skarpere og meget mere kyniske. Vi skal score på vores chancer, gå mere mod mål og have mere mod, siger cheftræneren.

Han påpeger, at flere NFH-spillere ikke har erfaring ud i det europæiske, men at European League på netop den front kan styrke holdet på sigt – og frem mod returkampen på udebane søndag 29. marts.

– Det her var del et. Nu skal vi så kigge indad – både spillerne og jeg – og så skal vi finde ud af, hvordan vi gør det bedre næste gang. Der er meget at lære af i det her.