DI - Dansk Industri har igen kåret de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark.
Her står det klart, at Lolland Kommune taget et stort hop - desværre nedad.
Lolland er i årets kåring placeret som nummer 82. Sidste år lå kommunen nummer 61.
Guldborgsund Kommune beholder pladsen fra sidste år og er fortsat placeret som nummer 58.
Sådan vurderes kommunerne
Annonce
Vurderingen af Danmarks mest erhvervsvenlige kommune baserer sig dels på offentligt tilgængelig statistik og dels på en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Industri har indsamlet fra 7789 medlemsvirksomheder.
91 af landets 98 kommuner deltager i undersøgelsen. De syv kommuner, der er sorteret fra, har ikke et tilstrækkeligt antal deltagende virksomheder til, at det giver et ordentligt sammenligningsgrundlag.
Undersøgelsen kredser om de følgende fire kategorier: Overordnet erhvervsvenlighed, infrastruktur og energi, uddannelse og arbejdskraft samt kommunal administration.
Fire ud af ti af de deltagende virksomheder peger på, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft bør være kommunernes vigtigste indsatsområde.
Andenprioriteten bør ifølge virksomhederne være infrastruktur og transport.
Ikast-Brande topper
Ikast-Brande er tilbage i toppen ved Dansk Industris (DI) årlige kåring af erhvervsvenlighed i landets kommuner.
Det er 14. gang, at kommunen løber med førstepladsen ud af de 17 gange, prisen er blevet uddelt.
- Vi er både stolte af og meget glade for, at vi igen indtager førstepladsen. Vi arbejder hver dag for at skabe gode rammer for vores erhvervsliv, og derfor er det virkelig dejligt, når vi kan se, at denne gensidige dialog med erhvervslivet lykkes, siger Ib Lauritsen (V), der er borgmester i den midtjyske kommune.
Han lover allerede nu, at han vil lægge sig i selen for, at kommunen også næste år kan hjemtage førstepladsen.
Annonce
Kun tre gange er en anden kommune løbet med prisen. Første gang i 2012, hvor Herning løb med sejren, og siden i 2022 og i 2025, hvor Vejen Kommune lagde sig i front.
Vejen må i år nøjes med en andenplads, mens Rebild indtager tredjepladsen og dermed opnår sin bedste placering i de år, DI har foretaget målingen.
Sidste år var der tæt løb mellem kommunerne i toppen, men i år lyder det, at Ikast-Brande er milevidt foran.
- Kommunen viser, at erhvervsvenlighed ikke er et enkeltstående initiativ, men et langt, sejt træk, lyder det fra Lasse Broe Honore, der er underdirektør i DI.
- Den vedholdenhed skaber bedre rammer for investeringer, arbejdspladser og lokal udvikling.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Op til 120 centimeter over daglig vande: Her kan du hente grus og sandsække
Nykøbing FC taber for første gang i et år
Påvirket bilist anholdt: Smadrede ind i signalstander
Skur udbrændte: Fik melding om brand i sommerhus sent fredag aften
Bag idyllen på Agerupgaard gemmer sig et svært valg
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland