Prestige-stævne

H-båd DM
32 sejlere gør sig klar til at indtage fjorden. Pressefoto

DM rykker til Lolland

Der kommer fart over feltet, når bådene indtager fjorden. Selvom det er danmarksmesterskaberne, kommer flere internationale sejlere for at dyste.

Offentliggjort

H-båden

H-båden er Europas mest udbredte kølbåd med over 5.200 både.

Det er den største klasse i Danmark med over 500 både. 

H-båden måler 8,28 meter i længde og vejer 1.450 kilo.

Hver båd består af en besætning på tre til fire personer - maksimalt 300 kg samlet vægt.

Hestehovedet bliver centrum for det prestigefulde stævne danmarksmesterskabet i H-båd.

Nakskov Sejlklub har arbejdet hårdt for at sikre, at begivenheden bliver værd at besøge. Nakskov Fjord bliver scenen hvorpå de 32 H-både skal dyste mod hinanden.

Udover de danske deltagere kommer der også sejlere fra Norge, Tyskland og Nederlandene, det skriver Nakskov Sejlklub i en pressemeddelelse.

Begivenheden finder sted fra fredag 4. juli til søndag 6. juli, hvor der dystes i ni sejladser. Underholdning sørger Hestehovedet Fjord Camping for.

Hele seks både er lokale, og fire af dem fra Nakskov Sejlklub.