Fredag kører togene som normalt igen. På nogle afgange vil togsættene dog være kortere, fordi man fortsat mangler en del af togbestanden. (Arkivfoto).Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
DSB har endnu ikke overblik over omfanget af tirsdagens nedbrud
Først i midten af maj kan DSB oplyse, hvor mange der har søgt kompensation efter tirsdagens mange aflysninger.
OffentliggjortSidst opdateret
Togtrafikken er efterhånden tilbage til normalen efter tirsdagens omfattende togproblemer i det østlige Danmark.
Men hos DSB har man endnu ikke et endeligt overblik over, hvor mange rejsende der reelt var berørt af nedbruddet. DSB kan heller ikke oplyse, hvor mange der har søgt om kompensation.
Sådan lyder det fredag fra DSB's kommunikationsafdeling.
Kender først tallet i midten af maj
Først i midten af maj vil DSB være i besiddelse af tallene for søgte kompensationer. Det skyldes, at tallene trækkes en gang månedligt.
Annonce
Onsdag meldte DSB til DR, at 6000 personer havde søgt kompensation for aflyste eller forsinkede tog. Men nyere tal kan DSB ikke oplyse fredag.
Tirsdag aften, hvor togproblemerne stod på, vurderede DSB, at mindst 10.000 passagerer var berørt af nedbruddet. Et mere konkret billede af omfanget kan ikke skaffes, lyder det.
Stort set alle tog holdt stille
Problemerne begyndte tirsdag formiddag, da en køreledning blev revet ned nordøst for Ringsted. Senere blev et tog viklet ind i en køreledning på Københavns Hovedbanegård.
Sidst på eftermiddagen valgte Banedanmark at indstille stort set al togtrafik øst for Odense med undtagelse af S-togene i hovedstadsområdet. Beslutningen blev truffet for at forhindre yderligere skader på kørestrømsanlægget og togene.
Onsdag formiddag lød det, at arbejdet med køreledningerne var afsluttet. Men både onsdag og torsdag har DSB kørt med nedsat kapacitet som følge af problemerne.
Seneste artikler
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Træk stikket inden I kortslutter!
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret