Elise går til angreb: - Regeringen har svigtet Lolland
Lolland får 223 millioner kroner i særtilskud, men det er langt fra nok, mener folketingsmedlem Elise Sydendal (Å). Nu vil hun kræve svar fra regeringen og presse på for flere akutte midler.
Det beløb er på ingen måde tilstrækkeligt, mener det lokale folketingsmedlem Elise Sydendal fra Alternativet.
Østofte Skole er blandt de skoler, der kan blive berørt af Lolland Kommunes pressede økonomi. Foto: Anders KnudsenFoto: Anders Knudsen
- Staten har hele tiden kendt Lollands økonomiske situation. Derfor forstår jeg ikke, at man med åbne øjne har valgt ikke at give kommunen det, der er nødvendigt, siger hun.
Ifølge Elise Sydendal har regeringen svigtet sit ansvar.
- Lollands situation har været kendt længe, og kommunen har råbt op rettidigt gennem mange år. Det har været et politisk valg ikke at prioritere den nødvendige hjælp, siger hun.
Annonce
Vil kræve svar fra ministeren
Lollands borgmester har gjort det klart, at kommunen ikke kan finde yderligere godt 100 millioner kroner gennem besparelser.
Det forstår Elise Sydendal.
- Det gør stort indtryk på mig, at Lolland er blevet presset så langt ud. Jo mere man skærer, desto sværere bliver det også at tiltrække tilflyttere og vende udviklingen, siger hun.
Hun vil nu stille spørgsmål til økonomiministeren om, hvorfor staten ikke har givet Lolland det tilskud, som kommunen mener er nødvendigt.
- Det er en måde at lægge pres på og få regeringen til at svare. Det ser sort ud, og der er brug for et opråb. Det vil jeg gerne være med til fra Christiansborg, siger Elise Sydendal.
Hun presser samtidig på for en akutpakke til lukningstruede skoler i landdistrikterne.
- Jeg håber, at den kan hjælpe Lolland på kort sigt, hvis jeg får den igennem, siger hun.
Skal slippe for at tigge
På længere sigt peger Alternativets folketingsmedlem på en ny udligningsreform.
Annonce
- Lolland skal ikke hvert år stå og tigge om særtilskud. Kommunen skal gennem udligningen have penge nok til at dække de velfærdsbehov, der følger med blandt andet mange borgere på overførselsindkomst, siger hun.
Men reformen kommer for sent til at løse den aktuelle krise, mener Elise Sydendal.
- Det går for langsomt. Indtil reformen er på plads, er der brug for akutte midler til de kommuner, som lige nu ikke kan levere den nødvendige velfærd, siger hun.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Op til 120 centimeter over daglig vande: Her kan du hente grus og sandsække
Nykøbing FC taber for første gang i et år
Påvirket bilist anholdt: Smadrede ind i signalstander
Skur udbrændte: Fik melding om brand i sommerhus sent fredag aften
Bag idyllen på Agerupgaard gemmer sig et svært valg
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland