Sport

FC Nakskov-spillerne og træner Henrik "Krølle" Christensen kan se frem til noget af en udfordring i næste måned. Arkivfoto: Ingrid Riis

Eneste lokale hold tilbage i pokalen: Her er FC Nakskovs næste modstander

Fint besøg til FC Nakskov i fodboldens pokalturnering.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er kun ét enkelt hold fra Sydhavsøerne tilbage i Oddset Pokalen - FC Nakskov.

I 1. runde sikrede vestlollikkerne sig avancement via en knusende sejr på 7-1 over Vallensbæk IF. Nu venter en noget sværere opgave.

I 2. runde kom FC Nakskov op af bowlen sammen med HIK med det fulde navn Hellerups Idræts Klub.

Derfor står den på fint besøg på Lolland, når spillerne fra Whiskybæltet må drage sydpå til Nakskov Stadion. FC Nakskov, der frister en tilværelse i Sjællandsserien, har som lavest rangerende hold automatisk hjemmebane i opgøret.

Kampen spilles mellem 2. og 4. september.