Lolland

Lundehøje Havn inviterer til familiedag, hvor man kan sejle på fjorden og måske være heldig at se en sæl.

Familiedag ved verdens ende

Offentliggjort

Lundehøje Havn er en perle. Det ved dem, der kommer på havnen ofte, godt. Det er som skuldrene sænker sig og kontakten til omverdenen forsvinder for en stund.

Havnen, som er fra 1875, fremstår i dag velholdt og velfungerende, hvis godt et halvt hundrede medlemmer selv skal sige det. De er stolte af den lille havn ved verdens ende. 

I forbindelse med Errindlev Landsbydag 22. august inviterer Lundehøje Havn til åbent hus og familiedag, hvor man blandt andet kan komme inden for i de små garnhuse, fange krabber i havnebassinet, lære at koge og pille fjordrejer og så selvfølgelig en sejltur på fjorden, hvor man kan være heldig at se en sæl. 

Familiedagen begynder klokken 10 og slutter klokken 16.