Det er slut med at bruge Holeby Hallen til de høje knæløft for Karen Romme, formand for den lokale gymnastikforening (i rød T-shirt, red.). I den kommende sæson bliver foreningens hold delt ud på flere lokationer. Foto: Palle Nevad Frandsen
Farvel til Holeby Hallen: Nu spredes gymnastikholdene ud over hele Sydlolland
Uden en hal i Holeby skal gymnastikforeningens medlemmer rundt på Sydlolland for at deltage på de kommende hold.
Holeby Hallen er lukket og låst. I fremtiden venter en nedrivning af den hal, der i begyndelsen af august runder 53 år. For Holeby-Bursø Gymnastikforening betyder lukningen, at næste sæsons hold spredes ud over Sydlolland.
Det er mange år siden, at vi i gymnastikforeningen indså, at vi ikke skal græde over dem, der ikke er her mere.
Karen Romme, formand
Hele fire forskellige steder vil foreningen have hjemme, når sommerferien er slut, og medlemmerne møder ind til alt fra motionsgymnastik til floorball.
- Endnu er det for tidligt at sige, hvad det kommer til at betyde for os, siger formand Karen Romme.
Fakta om Holeby Hallen
Holeby Hallen er på 1.386 kvadratmeter og har plads til 1.000 personer.
I 2022 var der syv foreninger, som brugte hallen, og den var i alt benyttet i 883,5 timer. Udregnet efter Masterplanskriterierne har hallen en benyttelsesprocent på 35,71 procent.
Indenfor en rimelig afstand af Holeby Hallen er der følgende haller: Errindlev Hallen (7 kilometer), Rødby Hallen (6,3 kilometer), Rødbyhavn Sportshal (12,2 kilometer) og Maribo Hallerne (13,6 kilometer).
Hvis man ønsker at bevare Holeby Hallen, er der ifølge oplysninger fra Kommunale Bygninger udgifter til nødvendige tiltag og afledte tiltag på 4,67 millioner kroner. Og indenfor en periode på fem år er der fremtidige udgifter på 1,13 millioner kroner.
Hallen lukkede permanent 30. juni.
Kilde: Lolland Kommune
Først når tilmeldingsfristen til de forskellige hold er overskredet, er det muligt at se, om medlemmerne holder fast. Der skal være mindst ti tilmeldte for at oprette et hold.
Håber flere nye kommer til
Annonce
Langt de fleste tiltag vil finde sted i den gamle gymnastiksal, der nu er hjertet i byens medborgerhus. Her har foreningen lejet sig ind.
- Det er et dejligt lokale, og selv om det er lidt smalt, fylder vi det ud så godt som muligt, lyder det fra formanden, der også tager den nyeste tilbygning til den tidligere folkeskole, Arenaen, i brug. Her skal der være freestyledans.
Jeg ved ikke om kommunen må sælge den, når de mener, at den er i fare for at falde sammen.
Karen Romme, formand
To store holdaktiviteter kan dog ikke blive i Holeby. Floorball og volleyball rykker til henholdsvis Errindlev og Rødby.
- Vi håber, at floorball, eller hockey, som vi bare kalder det, kan få flere nye medlemmer, som har lyst til at prøve sporten, når den kommer til Errindlev, siger Karen Romme.
Fokus på medlemmerne
I gymnastikforeningens bestyrelse bliver der ikke brugt meget krudt på at kigge i bakspejlet. Formanden har dog stadig et håb om, at byens hal får lov at blive stående.
- Jeg ved ikke, om kommunen må sælge den, når de mener, at den er i fare for at falde sammen. Personligt håber jeg dog, at der er nogen, som kan overtage og finde en anvendelse til den.
Men det nytter ikke at bruge fokus på steder, der ikke længere er tilgængelige, eller at kæmpe for medlemmer, som finder andre fritidsbeskæftigelser.
- Det er mange år siden, at vi i gymnastikforeningen indså, at vi ikke skal græde over dem, der ikke er her mere, men i stedet for skal servicere dem, som vælger at møde op, slår Karen Romme fast.
De forskellige hold, som foreningen tilbyder, kan ses via dens hjemmeside, hvor der også er mulighed for at tilmelde sig.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt