Efter store udfordringer med kraftig snefygning det meste af fredagen og natten til lørdag har vintertjenesterne i Lolland og Guldborgsund Kommuner haft en mere rolig, men dog travl weekend.
- De helt store udfordringer stoppede natten til lørdag. Noget har været lukket et stykke tid, og vi har haft noget at kæmpe med, men der har ikke været de store udfordringer. Så voldsom har vinteren heller ikke været, siger Kjeld Jensen, leder af Park og Vej i Lolland Kommune.
Selvom det først var meningen, at klasse 3-vejene skulle ryddes mandag morgen, kørte vejfolkene allerede søndag ud og fik ryddet her.
- Vi forudså, det kunne være et problem, hvis vi først gjorde det mandag. Vi kunne se, der ville komme lidt sol, og hvis det først klasker sammen, hvilket vi frygtede, det ville gøre, så ville vi få store udfordringer med det mandag morgen. Det var en lidt særlig situation, fortæller Kjeld Jensen.
Derfor er alle veje mandag morgen farbare i kommunen.
- Det kan godt være, nogen stadig har sammenkørt sne, men alt er åbnet op, fortæller han og siger, at fokus de kommende dage bliver på at få saltet.
- Det ser ud til, der kommer til at være plusgrader og nedbør, så der er risiko for isslag, hvis vejene er kolde. Så vi har mest fokus på vores saltprocedure, siger han.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned