Det er ikke kun stort for håndboldfans fra Falster og omegn, at det danske kvindelandshold i aften, onsdag, spiller i Guldboxen i Nykøbing.
Det er det også for Dansk Håndbolds administrerende direktør Heino Knudsen, som stammer fra Nakskov.
Borgmester Simon Hansen lægger ikke skjul på, at det er stort for Guldborgsund Kommune at kunne præsentere en landskamp i Nykøbing. Foto: Jakob Poulsen
- Det betyder rigtig meget for os, at håndbolden kommer rundt i Danmark, for Danmark er et stort håndbold-fællesskab. Og der er jo stærke håndboldtraditioner i Nykøbing, og vi har også fået stærk opbakning omkring arrangementet fra kommunen og det lokale fællesskab, siger Heino Knudsen.
Guldborgsunds borgmester Simon Hansen (S), der ankom sammen med Heino Knudsen til fanzonen, er også stolt over at få en håndboldlandskamp til Nykøbing.
- En af grundene til, at Guldboxen blev bygget, var jo netop for at kunne tiltrække begivenheder som denne her. Og jeg glæder mig helt sindssygt til at høre nationalsangen blive sunget til en håndboldkamp i Guldboxen i aften. Det er stort for Guldborgsund Kommune, siger Simon Hansen.
Annonce
Danmark møder Tjekkiet, og der er kampstart klokken 20. Kampen kan ses live på TV2 Sport X.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker