Sport

Team Sydhavsøerne slutter sæsonen på en stærk fjerde plads. Foto: Kim Nielsen, KonceptLab

Kæmpe comeback: TSØ-drengene banker Aarhus i vild kamp

Meget skulle gå galt for østjyderne, hvis de ikke skulle gå hjem med en sejr. Et så vildt comeback havde få regnet med.

Offentliggjort Sidst opdateret


Bagud med syv mål efter første halvleg. Det lyder ikke som et vinderhold, men TSØ viste fredag aften, at der skal mere til for at holde dem væk fra sejren i Lollands Bank Arena.

Vi står med en fed fornemmelse, når vi lander lige bag de tre store mastodonter i første division.

Nicolai Worsøe.

- Jeg er super stolt over den anden halvleg vi leverer, hvis vi bare fjerner de første fem minutter, men jeg er også stolt over den hjemmebane, der virkelig leverer for os i dag, siger Nicolai Worsøe, cheftræner, på TSØ's facebookside.

Holdet fra Maribo ender med at vinde kampen med seks mål. Hele 13 mål vinder de anden halvleg med, og dét kunne aarhusianerne ikke holde til.

Hård start

Spillerne blev mødt af en svær start, hvor Aarhus virkede til at have gennemskuet lollikkerne fuldstændig. På trods af en kalkuleret time out, var det ikke muligt for TSØ at gøre noget i første halvleg, der endte 14-21 i aarhusianernes favør.

Mads Andersen spillede en vidunderkamp mod Aarhus. Foto: Kim Nielsen, KonceptLab

- Der er nogle spillere, der ikke har fået så meget spiltid i den her sæson, som stepper op. Mads (Andersen) leverer på en fuldstændig fremragende hylde.  Det samme for (Nikolai) Falao, der også kommer ind og giver den gas. Og når Seb (Sebastian Minor Hansen) tager fem, seks straffe, så giver det hele halen et sus, og spillerne suger det bare til sig, siger Nicolai Worsøe.

Mads Andersen tog ansvaret i offensiven, da han bliver skiftet ind efter 20 minutter. I målet stepper Sebastian Minor op og i et hidtil uset gear og lukker målet fuldstændigt ned med fire straffekast redninger.

Mastodonterne

Kampens spiler blev storspillene Minor i mål. Foto: Kim Nielsen, KonceptLab

Stillingen i 1.div

  1. Skive fH 41 pt.
  2. KIF Kolding 38 pt.
  3. Aarhus Håndbold Herrer 38 pt.
  4. Team Sydhavsøerne 35 pt.
  5. TM Tønder Håndbold 33 pt.
  6. HC Midtjylland 28 pt.
  7. Lemvig-Thyborøn H. 25 pt.
  8. Odder Håndbold 20 pt.
  9. Norddjurs Håndbold 18 pt.
  10. Rækker Mølle Håndbold 18 pt.
  11. Elitesport Vendsyssel 15 pt.
  12. HC København 13 pt.
  13. Give Håndboldklub 9 pt.
  14. TIK - Taastrup 9 pt.

- Jeg synes, vi står med en fed fornemmelse, når vi lander lige bag de tre store mastodonter i første division, som nummer fire. Det må vi klappe os selv på skulderen over. Det er virkelig en flot præstation. Det er marginaler der gør, at vi ikke er med højere oppe. Sådan er det, når man møder gode hold. Vi er stolte over drengenes præstation, siger Nicolai Worsøe.

Team Sydhavsøerne vinder de sidste 15 minutter med 14-4 og blev hyldet af næsten 1.000 tilskuere, der satte gang i Lollands Bank Arena.

Kampen sluttede af med en sejr til TSØ på 34-28.

Ligakamp?

Selvom 25/26-sæsonen nu er ovre, er der stadig en vigtig kamp forude.

- Det allervigtigste der er for os, det er at vinde pokalkampen i næste uge. For det vil formentlig betyde en hjemmekamp i august mod et ligahold i pokalturneringen. Det vil vi meget gerne tilspille os muligheden for. Den er meget vigtig for os og står meget højt prioriteret. Der skal vi se, hvor meget vi kan leverer på den dag. Vi er storfavoritter til den kamp, siger Jimmy Albrechtsen, assistenttræner.

Næsten 1.000 tilskuere var mødt op for at støtte drengene på hjemmebane. Foto: Kim Nielsen, KonceptLab