Blå blink

Fire unge er sigtet for ildspåsættelserne. Foto: Jan Schmidt - XDmedia

Kendt af politiet: Fire unge sigtet for brandene

De fire unge mænd er nu sigtet af politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Straffeloven § 181

    § 181 Forvolder nogen ellers ildebrand på fremmed ejendom, straffes han med fængsel indtil 6 år.

    Stk. 2. På samme måde straffes den, der med forsæt til at besvige brandforsikringen eller krænke panthaveres rettigheder eller med lignende retsstridigt forsæt forvolder ildebrand på egen ejendom eller på andens ejendom med ejerens samtykke.

    Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Kilde: Danske Love

Bekymrede borgere slog natten til søndag alarm hele fire gange på 11 minutter. I Nykøbing udbrød der brand både på Gaabensevej og i en baggård ved samme vej.

Og de samme gerningsmænd står ifølge politiet bag.

Fire lokale unge mænd blev anholdt og er nu sigtet for at påsætte brandene, oplyser politikommissær Bo von Würden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Løb fra stedet

Vidner så en gruppe personer løbe fra stedet, og benzindunke blev fundet lige ved. 

En patrulje fastslog, at han der var blevet købt benzin fra en nærliggende tankstation. 

Og så lagde politiet to og to sammen, hvilket førte til anholdelsen af fire unge og lokale mænd mellem 16 og 20 år, oplyser politiet i døgnrapporten.

I kontakt med politiet

Heldigvis tog det dog ikke lang tid for brandfolkene at slukke brandene, og der var ikke fare for, at ilden ville sprede sig.

Gerningsmændene er ikke helt ukendte for politiet.

Politikommissæren forklarer, at politiet har ”været i kontakt med nogle af dem tidligere”.