Sidste år blev Nørre Alslev Boldklub kåret som årets fodboldklub på Lolland-Falster af DBU Lolland-Falster. Nu fylder de 125 år og får besøg af det danske oldboys-landshold. På billedet ses fra venstre DBU Lolland-Falsters formand Michael Skaarup, formand for Nørre Alslev Boldklub Bjarne Gaardner og seniorformand Carsten Petersen. Arkivfoto: Thomas Lærke Jensen
Klar til fodboldfest mod landshold: - Måske kan jeg lave en rigtig aflevering
Oldboys-landsholdet i fodbold kommer til Nørre Alslev på fredag. Forberedelserne er i fuld gang, og værterne håber på mere end 500 tilskuere til kampen.
Morten Wieghorst, Christian Poulsen, William Kvist og Michael Gravgaard. Alle fire er navne, som de fleste fodboldkendere vil kunne huske. Tilsammen har de spillet et trecifret antal fodboldlandskampe for Danmark - og nu kommer de til Nørre Alslev.
Nørre Alslev Boldklub fylder nemlig 125 år i år, og i anledning af jubilæet inviterede man det danske old boys landshold til at komme til Falster og spille en opvisningskamp.
Svaret var ja tak, så fredag 29. august fløjter den tidligere topdommer Claus Bo Larsen assisteret af linjedommerne Bill Rene Hansen og Bo Abildgaard op til showkamp mellem de gamle landsholdsdrenge og et udvalgt Nørre Alslev-hold på NAB's anlæg.
- Jeg tror, at vi har været heldige. De får vel omkring 20-25 henvendelser hvert år, så vi føler os særligt udvalgt, fordi vi var blandt dem, de har sagt ja til, siger klubbens seniorformand Carsten Petersen.
Udover de førnævnte navne har oldboys-landsholdet blandt andre også udtaget Nykøbing FC-trioen Claus Jensen, Anders Due og Mikkel Thygesen til kampen.
Annonce
- Det er specielt
NAB har også deres hold klar, og blandt de udvalgte er klubbens formand Bjarne G. Gaarder.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være med, og det har jeg sagt ja til. Jeg har da tænkt mig at gøre mig selv lidt til grin i løbet af de to gange fem minutter, eller hvad det nu bliver til for mig. Måske kan jeg lave en rigtig aflevering på et tidspunkt, siger han med et grin, inden han bliver lidt mere alvorlig.
- Det er specielt, at de kommer til Nørre Alslev, og det, at de stadig gider at tage ud og underholde publikum, er jo fantastisk. Hvis ikke, der er noget liv og nogle arrangementer i de små klubber, så dør de.
Oldboys-landsholdets trup:
Kim Christensen, KB Emeka Andersen Thomas Villadsen, Lyngby BK Michael Gravgaard, Rudersdal Michael Lumb Anders Møller Christensen, OB Steven Lustü, Funder BK Peter Nymann Andreas Bjelland, Lyngby BK Lars Jacobsen, KB Claus Jensen, Nykøbing FC Anders Due, Nykøbing FC Mikkel Thygesen, Nykøbing FC William Kvist, KB Christian Poulsen Morten Wieghorst René O. Hansen, Lyngby BK Martin Vingaard, KB Søren Larsen.
- Derfor er vi meget glade for, at de kommer, og vi håber også, at der kommer mange tilskuere, og at folk vil købe en øl eller en vand, sigerBjarne G. Gaarder.
Ifølge seniorformand Carsten Petersen er der allerede solgt mellem 250 og 300 billetter til kampen, og håbet er, at flere end 500 tilskuere vil være på plads.
- Vi har fået lavet nogle flere parkeringspladser og nogle flere indgange. Der er mellem 60 og 80 frivillige, som kommer og hjælper med alt lige fra billetsalg til pauseunderholdning, madboder og spisning efter kampen. Kampen er en del af vores jubilæumsfejring, hvor vi også har et stort arrangement og fest lørdag 6. september, fortæller Carsten Petersen.
Kampen mod oldboys-landsholdet begynder klokken 18.30 på fredag, og der spilles to gange 35 minutter. Portene åbnes klokken 17.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt