LIGE NU
Stort indbrud hos Nets påvirker lokale butikker.
Fotos: Ingrid Riis og Flemming Keith Karlsen. Fotocollage: Folketidende
Lokale forretninger ramt af nedbrud: - Mange er gået forgæves
Også forretninger på Lolland og Falster ramt af Nets-nedbruddet torsdag.
Butikker over hele landet oplever torsdag store problemer med betalingen af varer efter Nets' nedbrud.
Købmand i Meny på Parkvej i Nykøbing, Ebbe Jørgensen, fortæller, at det volder udfordringer i hans butik.
- Det betyder, at hvis du ikke har kontanter eller et
almindeligt dankort, kan du ikke handle hos os i øjeblikket, også selvom vi kører offline, fortæller han torsdag formiddag.
- Der er mange, der er gået forgæves. Vi har fået at vide fra Nets, at de arbejder på højtryk, men vi har ikke hørt noget endnu, så den er meget åben, siger han.
Henrik Jensen, der har de fire Coma-forretninger i Holeby, Idestrup, Horreby og Marrebæk fortæller, at alle fire forretninger også må afvise flere kunder.
I udgangspunkt er det i øjeblikket også kun muligt at betale med dankort og kontanter - men en enkelt mulighed gemmer sig i nødstilfælde.
- Vi har også MobilePay, men vi bruger det ikke normalt, for vi betaler nok gebyrer i forvejen, og det er dyrt for os med MobilePay. Men hvis det er sidste udvej, tilbyder vi også det, siger købmanden.
- Men alle udenlandske kort kan vi ikke tage imod i øjeblikket, lyder det.
Seneste artikler
Stoppet med overlæs på 91 procent, men uden kørekort
Her er planerne for datacentret i Nakskov
Påvirket NFC-formand om økonomirod: Ansvaret er mit
Stikker kæp i hjulet på datacenter-planer
Anholdt på Lolland: Flere taget for menneskesmugling af prostituerede
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Bostedet Langholt lukker
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland