Trafikken lige nu

Arkivfoto: Anders Knudsen

Lollandsbanen aflyser flere tog

Der er indsat togbusser på dele af strækningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lollandsbanen har torsdag aften aflyst flere tog på strækningen mellem Nykøbing og Grænge. Det sker på grund af signalproblemer. 

Problemerne opstod sidst på eftermiddagen og førte i første omgang til forsinkelser, men har siden udviklet sig til aflysninger af alle togafgange i begge retninger. Foreløbig er togtrafikken indstillet frem til og med afgangen fra Nykøbing klokken 19.36.

I stedet er der indsat togbusser.

Aftenens problemer er dog ikke enestående for togpassagererne. Inden længe vil der nemlig heller ikke køre tog på strækningen i fire dage – det kan du læse mere om her.