Vejret på øerne
Arkivfoto: Anders Knudsen
Mere sne og fygning på vej? DMI holder øje med situationen
Vi kan se frem til koldt og blæsende vejr en uges tid endnu, og på onsdag kan der falde sne i et omfang, så situationen på vejene kan komme til at ligne den i mandags.
Mange husker nok, hvordan sne og fygning skabte store trafikale udfordringer flere steder på Lolland-Falster i mandags. Nu er der måske udsigt til, at scenariet kan gentage sig på onsdag i næste uge.
Prognoserne er som altid meget usikre, når man kigger så langt frem, men ifølge Rasmus Stoltze Hansen, der er vagthavende meteorolog hos DMI, kan det ikke udelukkes, at vejrsituationen midt i næste uge kommer til at minde om mandagens vejr.
- Kulden og blæsten varer ved henover weekenden, og særligt søndag ser ud til at blive temmelig kold og blæsende. Det ser ud til at fortsætte mandag og tirsdag, og derefter er der tendenser til mere omskifteligt vejr, siger han.
Herunder kan du se videoen af Lars Hansen, der er med til at rydde sne på Falster.
Ifølge de foreløbige prognoser kan der falde op til mellem syv og ni centimeter sne onsdag og også lidt torsdag. Indtil da ventes der stort set ikke nedbør.
Temperaturerne ventes i hele perioden at ligge omkring eller et stykke under frysepunktet - særligt i nattetimerne omkring weekenden og begyndelsen af næste uge, hvor vi måske kan få syv-otte graders frost.
DMI holder øje med, hvordan prognoserne udvikler sig, og det samme gør Folketidende.
Få seneste nyt om trafikken og vejret i Folketidendes liveblog her.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker