Blå blink
Brandvæsenet rykkede ud til en bilbrand torsdag aften. Arkivfoto: Nicklas Linnemann
Midt i arbejdet: Bil ædt af flammer på Falster
Lolland-Falster Brandvæsen blev kaldt ud til en brændende bil, der stod på en mark.
Torsdag aften brød en bil i brand på det nordøstlige Falster.
Lolland-Falster Brandvæsen blev kaldt ud til en mark øst for Stubbekøbing, hvor flammerne hurtigt har fået bugt med bilen, fortæller indsatsleder Jesper Korsgaard.
- Bilen er stort set udbrændt, da vi kommer derop. Så den er
forholdsvis hurtigt slukket, fortæller han.
- Den stod på en høstet mark, og der skete heldigvis ingen spredning til marken. Det er jo tørt, så vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det
ikke starter med en bilbrand og løber over og bliver en markbrand, siger indsatslederen.
Bilen havde, kort før den brød i brand, været i brug.
- De er i gang med arbejde ude ved marken, og det er et køretøj, de bruger i den forbindelse, siger Jesper Korsgaard og fortæller, at det er uklart, hvad der helt nøjagtigt har startet bilbranden.
- Ejeren af marken skal have ros. De var hurtige til at få flyttet bigballer væk, som var i umiddelbar nærhed af branden, så bilen kommer til at stå helt alene for at undgå spredning. Ros til dem, siger indsatslederen.
Ingen kom til skade i forbindelse med branden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker