Møns Klint er med sine stejle, hvide klipper og de bagvedliggende bakker bestående af kridt optaget på Unescos Verdensarvsliste. (Arkivfoto).Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Møns Klint gør Stevns Klint selskab på verdensarvsliste
Møns Klint optages på anerkendt liste over bevaringsværdige bygninger, monumenter og naturområder.
OffentliggjortSidst opdateret
Møns Klints stejle, hvide klipper og bakker bestående af kridt er søndag blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste.
Det skriver Unesco på sin hjemmeside.
Unesco er FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
Møns Klint er således det 12. bidrag fra rigsfællesskabet til listen, der også tæller blandt andet Roskilde Domkirke, Stevns Klint og Kronborg.
Verdensarvslisten blev oprettet i 1972 af Unesco og har som mål at beskytte verdens uerstattelige kultur- og naturarv.
Annonce
Optagelse indebærer et ansvar for at sikre stederne for eftertiden.
Som et røntgenbillede ind i istidens processer
Stater kan selv komme med forslag til Verdensarvskomitéen, der holder årlige møder. Der føjes cirka 25-30 steder til listen hvert år efter en række kriterier.
Ansøgningen om nominering til Verdensarvslisten blev sendt til Unesco i januar 2024.
I den forbindelse blev direktør i GeoCenter Møns Klint Nils Natorp interviewet om klintens betydning.
Han pegede på Møns Klint som et af de bedste steder i verden til at få et indblik i istiden.
- Møns Klint repræsenterer istiden forstået på den måde, at vi bor i den nordlige halvkugle i et lavlandsområde, der er skabt af gletsjere. Det allerbedste sted i verden at se de livsbetingelser, som istiden har givet os, er på Møns Klint, sagde han dengang til Ritzau.
Tværsnittet ned gennem klinten gør, at man kan kigge direkte som et røntgenbillede ind i istidens processer, forklarede han.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker