Sport
Der har været meget at fejre i Nykøbing FC i denne forårssæson. På søndag kan klubben sætte to rekorder i ét hug, hvis det lykkes at besejre Næsby Boldklub. Arkivfoto: Esben Cronbach-Christensen
NFC kan sætte national rekord mod Næsby
Nykøbing FC er for længst rykket op i 2. division, men holdet fortsætter stadig sejrsrækken i 3. division, og søndag kan holdet både slette klubrekord og en national rekord.
Hvordan bliver man ved at holde motivationen, når man for længst har opnået sæsonens helt store mål og sikret sig oprykning?
I Nykøbing FC er svaret på det spørgsmål at blive ved at jagte nye sejre. For hvis man vinder tilstrækkeligt mange af dem, sætter man også nye rekorder.
Og når holdet på søndag, 31. maj, klokken 14 tager imod Næsby Boldklub hjemme i Lollands Bank Park, kan de blå "bjørne" sætte to rekorder i ét hug - og den ene rekord kræver ikke engang en sejr.
Hvis Nykøbing FC formår at hente blot et enkelt point mod fynboerne, vil det være klubbens 19. kamp i træk uden nederlag, og det er aldrig sket tidligere i Nykøbing FC's historie.
Den nuværende rekord stammer tilbage fra sæsonen 2020/21, hvor man nåede 18 kampe i træk, før man stak sig på "hvepsene" fra Brønshøj. Dengang rykkede Nykøbing FC i øvrigt også rykkede op - fra 2. til 1. division.
Flest point fra Superliga til 3. division
Den anden rekord, holdet kan sætte søndag eftermiddag, er måske endnu mere spektakulær. For med en sejr over Næsby, vil Nykøbing FC nå op på 77 point i sæsonen, og det vil i så fald være det højeste antal point, et hold har opnået i superligaen, 1. division, 2. division og 3. division, siden den nuværende turneringsstruktur blev indført, oplyser Nykøbing FC på klubbens hjemmeside.
I øjeblikket tilhører rekorden Viborg FF, som hentede 76 point i 1. division i sæsonen 2020/21.
Hvis den sidstnævnte rekord skulle glippe for Nykøbing FC på søndag, så har holdet to chancer mere for at slå den, for der resterer også en udekamp mod Brønshøj og en hjemmekamp mod Vanløse, før sommerferien kalder.
Nykøbing FC har i øjeblikket 74 point på førstepladsen i 3. division. Det er 21 (!) point flere end FA2000 på andenpladsen.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned