Sport

Nanna Hinnerfeldt (billedet) er en af de NFH-spillere, der er blevet udtaget til det danske landshold. Arkivfoto: NFH

NFH-duo udtaget til landsholdet

Håndboldlandstræner Helle Thomsen har onsdag udtaget to NFH-spillere til det danske kvindelandsholds næste samling.

Offentliggjort Sidst opdateret

Her er hele landsholds-truppen til kampene mod Ungarn:

Målvogtere:

Anna Kristensen, Team Esbjerg
Althea Reinhardt, Odense Håndbold
Amalie Milling, Ikast Håndbold

Fløjspillere:

Emma Friis, CSM Bucuresti
Elma Halicevic, Odense Håndbold
Trine Østergaard, CSM Bucuresti
Cecilie Brandt, Ikast Håndbold

Bagspillere:

Mette Tranborg, FTC
Clara Bang, NFH
Kristina Jørgensen, Györ
Michala Møller, Team Esbjerg
Anne Mette Hansen, CSM Bucuresti
Julie Scaglione, Ikast Håndbold
Laura Borg, Viborg HK
Line Haugsted, Team Esbjerg
Mie Højlund, Odense Håndbold

Stregspillere:

Sofie Bardrum, Krim Ljubljana
Ida-Marie Dahl, Sønderjyske
Nanna Hinnerfeldt, NFH

Kilde: Dansk Håndbold

To nuværende og tre tidligere NFH-spillere var med på listen, da landstræner Helle Thomsen onsdag udtog truppen til det danske kvindelandshold i håndbold, der skal spille to kampe mod Ungarn i begyndelsen af marts.

De to nuværende NFH-spillere er højrebacken Clara Bang og stregspilleren Nanna Hinnerfeldt. Sidstnævnte var også med, da det danske landshold spillede VM i december. 

Helle Thomsen har udtaget 19 spillere til landsholdssamlingen, og udover de to nuværende NFH'ere er tre af klubbens tidligere spillere også med i truppen. Det er målvogter Althea Reinhardt, venstrefløjen Elma Halilcevic og stregspilleren Sofie Bardrum.

Danmark møder Ungarn torsdag 5. marts på udebane og igen søndag 8. marts i Arena Svendborg.