Der er smil på læberne hos både NFH-ledelse, spillere og Scandlines over forlængelsen af sponsoratet. Fra venstre er det NFH-direktør Kenneth Sahlholdt, Caroline Aar, COO Michael Guldmann Petersen fra Scandlines, Kristina "Mulle" Kristiansen, Scandlines' kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen, Mona Obaidli og NFH's formand John Brædder. Foto: NFH
NFH forlænger aftale med mangeårig partner
Der kommer også til at stå Scandlines på NFH-spillernes trøjer i den kommende håndboldsæson.
De har været med ombord i alle årene, siden NFH i 2013 rykkede op i landets bedste håndboldrække. Og nu er rederiet Scandlines og håndboldligaklubben fra Nykøbing blevet enige om at fortsætte i samme båd yderligere en periode.
Parterne har netop indgået en aftale om at forlænge sponsoratet - eller partnerskabet, som de kalder det, så det også gælder i den kommende sæson.
- Vi er
meget glade for at forlænge vores partnerskab med NFH. Klubben er en fantastisk
ambassadør for hele området - både med de helt særlige oplevelser til
hjemmekampene og med det unikke fællesskab, som holdet og fansene skaber
omkring sig. Det matcher vores værdier og vores ønske om at støtte udviklingen
på Lolland-Falster, siger Scandlines' kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen.
Men hvad får I ud af at sponsorere en håndboldklub?
-
Vi vil gerne være med til at løfte Lolland-Falster og tilbyde gode, sportslige og kulturelle oplevelser, som vi alle
sammen kan have brug for en gang imellem. En stor del af vores medarbejdere og
kunder bor på Lolland-Falster, og NFH har bygget et imponerende netværk op, som
vores medarbejdere sætter stor pris på at være en del af i forbindelse med
kampene. Vi lader os også inspirere af spillernes
dedikation, engagement og ønske om hver gang at levere den bedste præstation.
Det vil vi også.
Annonce
Hvor
stort er sponsoratet?
-
Jeg kan ikke komme med konkrete tal, men ved hjælp af blandt andet vores samarbejde får NFH's ligahold
ro til at koncentrere sig om spillet på banen og tiltrække nogle af de
spillere, der skal til for at være med i toppen af den danske liga, siger
Anette Ustrup Svendsen.
- Enormt glade og stolte
Hos NFH er man også særdeles tilfredse med forlængelsen.
- Vi er enormt glade og stolte over, at Scandlines
har valgt at forlænge deres hovedpartnerskab med NFH. Det har stor betydning
for os. Scandlines er mere end en sponsor. De er en engageret
samarbejdspartner, som oprigtigt vil Lolland-Falster det godt, og som er med
til at løfte hele området – både gennem deres arbejdspladser, deres
tilstedeværelse og det engagement, de viser i lokalområdet, siger Kenneth
Sahlholdt, direktør i NFH.
Der er dog stadig et stykke vej op til at matche den økonomi, som DM-finalisterne og Champions League Final 4-deltagerne fra Odense Håndbold og Team Esbjerg har.
- Det bliver svært at få samme økonomi som Odense og Esbjerg, men vi vækster hele tiden, og der er over 260 virksomheder, der bakker op om os. Vi tror altid på, at vi kan vinde, når vi går på banen, men vi ved også godt, at konkurrencen er benhård, siger Kenneth Sahlholdt.
Når NFH i næste måned begynder træningen frem mod den nye sæson, bliver det med masser af nye ansigter både på og udenfor banen. Udover en række nye spillere vender Niels Agesen, der var med til at gøre NFH til mestre i 2017, tilbage som cheftræner. Hans assistent bliver Mikkel Thomassen, der senest har været assistenttræner i København Håndbold.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker