Pia Olsen Dyhr i nyt udspil: Fattige børn skal have ret til fritidsaktiviteter og gratis buskort

I fremtiden skal børn i fattige familier ikke sidde hjemme efter skole og kede sig. De skal afsted til en fritidsaktivitet ligesom deres jævnaldrende. Det var budskabet fra SFs formand Pia Olsen Dyhr, da hun under sit besøg på Lolland og Falster, løftede sløret for partiets nyeste udspil.

- Vi har 50.000 børn i Danmark, der vokser op i fattigdom. Og vi kan jo se, altså hernede er der jo en hel del fattige børn, og de får aldrig den chance som deres venner i skolen, fortæller partiformanden.

Gratis fritidsaktiviteter til fattige børn

- Altså det, at du ikke kan komme med til en børnefødselsdag, fordi du kan ikke have en gave med. Det at du ikke kan komme med til fritidsaktiviteter. Det er et af de forslag, vi kommer med i det her udspil. Fritidsaktiviteter skal være gratis for fattige børn, mener hun.

I dag er der allerede mulighed for at søge tilskud til udsatte børn, men det er ret bøvlet, som Folketidende tidligere har beskrevet. 

- Så der siger vi, at det der er bureaukrati, det må altså forsvinde. Det må være nemt for børn at komme til fritidsaktiviteter.

Gratis buskort og SFO

Derfor vil partiet også med den nye lov, gøre det gratis for børn at køre med kollektiv transport. 

- For det (aktiviteten, red.) ligger jo ikke altid lige rundt om hjørnet. Transport og fritidsaktivitet er en del af den rettighedspakke, der ligger i det nye lovforslag. Den omfatter også gratis adgang til SFO.

2030-må: Halvering af børnefattigdom

Hvis SF får deres forslag igennem, skal staten forpligte sig til at halvere antallet af fattige i 2030. Pia Olsen Dyhr mener, at det er nødvendigt med en lov, der gør det gennemskueligt, i hvilken retning tallene bevæger sig.

- Fordi man skal hænges op på, om man faktisk nedbringer antallet af de børn, for vi skal have nedbragt uligheden i Danmark.

Hvordan skal det rent praktisk udmøntes, så I er sikre på, at hjælpen også kommer til børnene, og ikke er penge, der bliver udbetalt og lander i et sted, hvor det ikke er hensigten, de skal lande?

- Altså for eksempel fritidsaktiviteter, der har man tidligere haft det sådan, at det var et fritidspas, man havde, og så kunne man bare gå til fritidsaktiviteter, og så betalte kommunen det. Nu er det sådan, at du selv skal komme med en kvittering og op på kommunen og få den refunderet. Det synes jeg er et meget bizart ekstra led, du putter ind, i stedet for at sige: "Okay, du får mulighed for at gå til de her aktiviteter, det betaler kommunen." 

Og for de familier, vil det gøre en forskel, at sløjfe det her med at aflevere kvitteringer.

- Fordi man må også bare erkende, at udover at være fattig, så har mange af de her mennesker, der er fattige i Danmark og lever på kontanthjælp, de er ikke bare arbejdsløse. De har ofte også et misbrug eller en diagnose eller en sygdom af en eller anden slags.

Men hvordan kan det her så være med til at bekæmpe fattigdom, hvis det ikke er flere kroner og ører? Hvis mor og far stadig har svært ved at finde penge til mad eller betale huslejen, så lever børnene jo stadig i fattigdom?

- Ja, men det her er i hvert fald håndsrækning, så de ikke bliver isoleret i deres fattigdom. Så man kan sørge for, at de her børn får adgang til de andre ting, børn normalt gør.

Hvorfor er skolemad ikke en del af jeres lovforslag?

- Fordi skolemad er en del af vores folkeskoleforslag, og vi mener det sådan set stadigvæk. Vi ved, at det, at man går i skole og får et måltid mad der, det er jo faktisk med til at gøre, at man kan lære noget i undervisningen.

Det er meget ambitiøst at halvere fattigdom på kun fire år?

- Men vi kan det jo godt i Danmark. Altså, det der jo er meget tankevækkende, det er, at man har kunnet give skattelettelser i de her tre et halvt år med denne her regering for 24 milliarder kroner. Og det er vel at mærke hvert eneste år, at man bruger 24 milliarder på skattelettelser. 

En håndholdt model mod fattigdom

Men for at halvere fattigdommen - skal de her mennesker så ikke enten have nogle flere penge mellem hænderne eller i arbejde?

- Jo, men hvis vi kan lave en håndholdt indsats med nogle af de her mennesker, siger Pia Olsen Dyhr og forklarer om en model fra Aarhus. Her gav man nogle af kontanthjælpsmodtagerne 50.000 kroner, hvis man mente, det kunne bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Hun understreger, at denne gruppe mennesker ikke blot mangler et arbejde, men også har andre problemer.

- Det betød faktisk, at en hel del af dem kom i arbejde. For så fik de for eksempel lavet deres tænder. Eller også fik de lige præcis det kursus, som de havde brug for, fordi de tænkte, "Det kommer jeg i arbejde af". Og de fandt ud af, at over halvdelen af dem, de faktisk gav den her mulighed, kom efterfølgende i arbejde, fortæller hun.

Pia Olsen Dyhr skulle efter besøget videre til Familieringen i Maribo, hvor hun var på besøg sammen med den lokale SF-kandidat Anne Valentina Berthelsen. Familieringens hus er et aktivitets- og fælleshus for udsatte børn og deres forældre. Her kan de blandt andet få styrket deres sociale netværk, deltage i aktiviteter og få rådgivning.