- Kære Nature Energy: Velkommen i familien og til lykke med anlægget.
Men centraliseringen af sukkerproduktionen i Nykøbing Falster ændrer ikke på vores produktion af biogas.
Jesper Bundgaard
Sådan sagde direktør Jannik Olejas fra Nordic Sugar i maj sidste år, da et helt nyt biogasanlæg havde rejsegilde ved Abed på Lolland.
Siden har Nature Energy skiftet navn til Shell. Produktionen af biogas blev begyndt i efteråret, og tirsdag i sidste uge blev det meddelt, at familien, som Nordic Sugar-direktøren hentydede til, bliver et medlem mindre. Næste år lukkes Nakskov Sukkerfabrik.
Dele af milliardinvestering
Der var ellers masser af flotte ord fra Jannik Olejas om den symbiose, som anlægget og sukkerfabrikkerne vil være en del af.
Annonce
- På sukkerfabrikken kommer roer ind og sukker ud. Og nu kan roepulpen blive til energi, der kan bruges på fabrikken. Og fra biogasanlægget kommer ikke kun gas, men også gødning, som kan bruges til at producere flere roer, lød det ved åbningen af biogasanlægget.
Anlægget blev koblet på den milliarddyre gasledning, som blev hentet til Lolland-Falster for netop at sikre gas til landsdelens to store sukkerfabrikker.
Kede af lukning
Hos ejerne af biogasanlægget bliver fabrikslukningen modtaget med vemod.
- Som en aktiv del af lokalområdet er vi først og fremmest kede af, at mange mister deres arbejde som følge af lukningen af sukkerproduktionen i Nakskov, siger Jesper Bundgaard, der er Shell Country Chair i Danmark.
Lukningen af sukkerfabrikken får dog ikke betydning for det nye biogasanlæg på Lolland.
Ændrer ikke produktionen
- Men centraliseringen af sukkerproduktionen i Nykøbing Falster ændrer ikke på vores produktion af biogas. Vi modtager den samme mængde roe-rester som aftalt, og vi vil producere den samme mængde biogas til både Nordic Sugar og det danske gasnet, hvor den spiller en central rolle i både forsyningssikkerheden og omstilling af især den tunge industri og den tunge transport, slår han fast i et skriftligt svar til Folketidende.
- Dermed er vores bidrag til et gasnet med 100 procent biogas uændret.
Anlægget, som breder sig over 15 hektar, kan tage 100.000 ton roepulp og omdanne restproduktet fra sukkerproduktionen til cirka 20 millioner kubikmeter biogas.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Op til 120 centimeter over daglig vande: Her kan du hente grus og sandsække
Nykøbing FC taber for første gang i et år
Påvirket bilist anholdt: Smadrede ind i signalstander
Skur udbrændte: Fik melding om brand i sommerhus sent fredag aften
Bag idyllen på Agerupgaard gemmer sig et svært valg
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland