Inger Støjberg samlede mandag aften over 200 deltagere i Bangs Have i Maribo.
Danmarksdemokraternes landdistriktsudspil satte gang i debat om vindmøller, kvælstof og kommunal økonomi.
Partiet fik fem mandater ved kommunalvalget på Lolland i 2025.
Hun har været stille hen over sommeren, men nu er hun tilbage og er populær som aldrig før.
Men de kritiske spørgsmål udeblev, da partiformand og grundlægger af Danmarksdemokraterne (DD), Inger Støjberg, mandag aften var i Maribo for at fortælle om partiets landdistriktsudspil ”Et Danmark i bedre balance".
Mandag aften fyldte hun Bangs Have og lidt til, da flere end 200 nysgerrige strømmede ind for at få politiske budskaber, men også analog autografer og et kram fra den bramfrie partistifter. Når Inger Støjberg møder sine vælgere, oplever hun, at den håndskrevne autograf er vendt stærkt tilbage.
Da publikum fik mulighed for at stille spørgsmål, handlede temaerne om alt fra store vindmøller og grøn omstilling til udligning og kvælstofregulering.
Mere end 200 havde tilmeldt sig arrangementet i Bangs Have mandag aften. Foto: Anna C. Møhl
Ups
Annonce
Ved det seneste kommunalvalg i november 2025, gik det både forrygende og helt galt for Danmarksdemokraterne på Lolland.
Det relativt nystiftede parti pløjede modkandidaterne ned i den fede lollandske muld, og fik så mange mandater, at de ikke kunne stille med nok kandidater. Danmarksdemokraterne fik fem mandater i det ny byråd, men evnede kun at stille med fire kandidater. Det femte mandat måtte de overdrage til de konservative.
Inger Støjberg forklarer den usædvanlige situation med, at der går et grundigt forarbejde i gang, før man overhovedet får lov til at stille op for Danmarksdemokraterne.
Som partistifter vil hun for alt i verden undgå at få en plads i Moderaternes såkaldte "Klovnebus" eller ramle ind i Nye Borgerliges nedsmeltning.
På hjemmebane
Når Inger Støjberg er på Lolland, er hun på hjemmebane.
Det er landbruget, vindmøller, stålmarker og stramninger på udlændingeområdet, der karakteriserer Danmarksdemokraternes. Og Lolland er hendes kerneland.
Hun er træt af lappeløsninger, særlige puljer til økonomisk trængte kommuner som Lolland Kommune.
- Danmark skal være i bedre balance. Det skal ikke være postnummeret, der afgør, om der er en skole, et plejehjem eller et sygehus i nærheden, siger Inger Støjberg.
Kim Nicolajsen betegner sig selv som politisk hjemløs. Foto: Anna C. Møhl
Debutant
Annonce
Kim Nicolaisen var for første gang i sit liv til et vælgermøde.
Han er ikke specielt politisk engageret, men har alligevel købt en polo-trøje med Danmarksdemokraternes logo.
Han undrede sig over, at der ikke blev stillet kritiske spørgsmål til partiets udlændingepolitik, som han synes er lige stram nok.
- Der skal styr på befolkningssammensætningen, men jeg synes, at bannerne, hvor der står UD, er lige i overkanten, siger han.
Kim Nicolaisen er politisk hjemløs. Til kommunalvalget i 2025 stemte han på Sydhavslisten i Guldborgsund Kommune. Mest af alt, fordi en af hans venner stillede op på listen. Til det seneste folketingsvalg stemte han på Moderaterne.
- At møde Inger Støjberg var langt bedre, end jeg havde forventet, siger han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj
15-årig dreng truet på livet
Pladsmangel på Sundskolen kan fortsætte i flere år end først antaget
Reagerer på stjålne skilte: - Dovenskab har aldrig været et handicap
Fartproblemet fortsætter: 152 blitzet på denne strækning
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
Nakskov Sukkerfabrik lukker
16-årig overfaldet med kniv ved skole