Sport

Den erfarne målræv Mikkel Dahl har scoret alle tre mål, Nykøbing FC indtil videre har fået scoret i 3.division. Arkivfoto: Ingrid Riis

Tidligt topopgør venter Nykøbing FC

Vigtige point på spil i 3. division.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det ligner et tidligt nøgleopgør, når de lokale fodboldhelte fra Nykøbing FC lørdag gæster Vanløse i 3. division.

Sæsonen er godt nok kun to kampe gammel - men dagens kombattanter er de eneste, sammen med fynske Næsby, der har hentet seks ud af seks mulige point. Før opgøret fører Vanløse rækken grundet en bedre målscore.

I de første opgør har Nykøbing FC slået Hørsholm-Usserød og Holbæk med henholdsvis 2-0 og 1-0. Angriber Mikkel Dahl står for alle tre scoringer.

Vanløse går ind til kampen med en 4-0-sejr over FA 2000 i sæsonåbneren og en 2-1-sejr på udebane mod Lyseng i bagagen.

Nykøbing FC og Vanløse tørnede senest sammen i 2020/21-sæsonen, da begge klubber lå i 2. division. Begge opgør dengang endte 1-1.

Kampen fløjtes i gang i Vanløse Idrætspark klokken 14.