Nykøbing FC's cheftræner Mikkel Thygesen var alt i alt særdeles godt med sit holds præstation i fredagens dramatiske hjemmekamp mod hans tidligere klub FC Roskilde.
- Det er en fantastisk præstation, vi leverer mod et hold, der skal gå efter at rykke op. Det viser, at vi er kommet rigtig langt, lyder det fra Mikkel Thygesen dagen derpå.
- Jeg vil dele kampen op i to faser - før det røde kort og efter det røde kort. Før det røde kort synes jeg, at vi er i kontrol og spiller virkelig flot fodbold.
Annonce
- Efter udvisningen kæmper vi mere med det, og vi kriger den hjem, så jeg er fuldt tilfreds med det ene point, vi får, siger Mikkel Thygesen.
Han ærgrer sig dog over det røde kort, som angriberen Emmanuel Ogude fik raget til sig et lille kvarter inde i anden halvleg, da han fik to gule kort ganske kort efter hinanden.
- Det er lidt ærgerligt, for vores præstation var til tre point. Han er en spiller, der har følelserne udenpå tøjet, og det er også det, der er med til at gøre ham så god.
- Men når han føler, at han bliver uretfærdigt behandlet, så reagerer han. Men derfor skal man stadig have en professionel indstilling, siger Mikkel Thygesen om situationen, der førte til de to gule kort.
- Jeg synes, der er straffe
- Men selvom vi er i undertal, formår vi stadig at skabe chancer, og man kan godt argumentere for, at vi skulle have haft et straffespark til sidst, siger cheftræneren om episoden, hvor Marcus Rasmussen gik i græsset efter nærkontakt med en modstander.
- Jeg har set den på video flere gange bagefter, og jeg synes, der er straffe, men dommeren skal jo træffe en afgørelse med det samme, og han syntes ikke, der var straffe, tilføjer Mikkel Thygesen.
Det uafgjorte resultat betyder, at Nykøbing FC forlænger den alenlange række af kampe, hvor holdet ikke har tabt, og samtidig fastholder man andenpladsen i 2. division.
- Vi har fået en fremragende start med over to point i snit pr. kamp, og det skal vi være rigtig stolte over.
- Men der er stadig kun spillet fem kampe. Vores officielle målsætning er stadig at slutte i top 6, så vi kommer med i oprykningsspillet.
Annonce
- Men nu ligger I nummer to efter fem kampe. Begynder der så småt at snige sig en uofficiel målsætning ind om top 2 (som giver oprykning, red.)?
- Lad os se på det, når vi er kommet 10 kampe længere hen, og alle holdene har lært hinanden bedre at kende, siger Mikkel Thygesen.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned