Team Sydhavsøerne var flyvende i sæsonpremieren mod Odder, der blev spillet i Nykøbing. Storsejren på 40-28 betyder, at lollikkerne fører 1. division efter første spillerunde. Foto: NFH
TSØ kom flyvende fra sæsonstart
Østjyderne fra Odder måtte tage hjem med et stort nederlag.
Nervøsiteten fyldte for meget, men vi kom igen i anden halvleg med nogle lette scoringer i et tomt mål.
Nicolai Worsøe, cheftræner TSØ
Det begyndte med en vis nervøsitet. Men da Team Sydhavsøerne mødte rivalerne fra Odder lørdag eftermiddag, kom der langsomt, men sikkert gang i målscoren.
TSØ åbnede sæsonens første kamp med en sejr på 40-28 over østjyderne.
Målene faldt i stimer. Især i anden halvleg bragede TSØ løs med seks scoringer på bare fire minutter. Efter Frederik Albrechtsen var tilbage i kampen efter sin udvisning, stod han for tre mål i streg og lagde yderligere afstand til jyderne.
Nervøs begyndelse
Efter 153 dage uden turneringskampe, glædede TSØs cheftræner Nicolai Worsøe til at komme på banen igen.
Annonce
Han vil ikke gå så vidt som til at sige, at gæsterne fik en ordentlig afklapsning i Nykøbing. Odder-holdet var ramt af skader og det kan forklare en del af kampens resultat.
- Nervøsiteten fyldte for meget, men vi kom igen i anden halvleg med nogle lette scoringer i et tomt mål. Når der er et godt flow i en kamp, går det bedst i medgang, siger Nicolai Worsøe.
Sæsonens første kamp kommer næppe til at afføde en kæmpe spillerfest. Cheftræneren vurderer, at den kommende kamp fredag mod Køge er vigtigere end at drikke et par øl.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned