Måske havde varmen allerede spillet ind de foregående dage blandt årets 88 hf- og stx-studenter fra Maribo Gymnasium. Under årets dimission virkede de friskere end de studenter, som har siddet på stolene i mange år tidligere. Det krævede heller ikke den mindste anbefaling, før de selv fandt flaskerne med drikkevand og fik dem åbnet.
Hedebølgen var så småt ved at få tag i Lolland, og mange studenter kæmpede med varmen på gymnasiet. Programmerne blev flittigt brugt som vifter undervejs.
Derfor lød der også nærmest et lille suk blandt årets studenter, da rektor Michael Levy Bruus - iklædt jakkesæt - først tog en studenterhue på hovedet, og siden et AGF-halstørklæde om halsen. Men det var også en stor dag for det lille gymnasiums rektor.
Kæmpede en kamp for alkohol
Han har selv 30-års jubilæum som student, dog fra et andet gymnasium, og årets dimission fandt sted på nøjagtigt den dag, hvor han blev fra for 20 år siden. Nede blandt de hvide huer sad rektors søn og ventede på at få sit eksamensbevis.
Annonce
I sin tale hyldede Michael Levy Bruus fællesskabet. Både de helt små, som eleverne var en del af, når frokosten skulle nydes forskellige steder på gymnasiet, og de helt store. For ud af det små vokser noget større og stærkere, og det brugte årets studenter.
I de kommende dage står den på masser af fester for de mange studenter fra Maribo Gymnasium. Foto: Palle Nevad Frandsen
- I tog nogle kampe for fællesskabet. Da jeg sidste år, under en revision af skolens ordensregler, foreslog alkoholfrie studieture, medførte det en kraftig reaktion fra jer. I mobiliserede modstanden med god hjælp fra den daværende 3.g, forklarede rektor i sin tale.
Det lykkedes studenterne at overbevise både skolens ledelse og bestyrelse om, at der skal være frihed til at nyde alkohol på turene.
Dans på Torvet
Og nok begyndte de dagen med vand på flaske, men lad det stå helt klart. Det var ikke vandflaskerne, som studenterne greb, da de trådte op i de ventende lastbiler. Nu skulle der festes.
Traditionen tro var første stop på Torvet i Maribo, hvor der blev danset balkandans, og hvor dygtige elever fik en tur i springvandet. Der har været år, hvor vejret har vist sig med noget nær efterårskulde, og så har turen i det kolde vand ikke været populær. Sådan var det ikke anno 2026 - her var der studenter, som faktisk selv søgte vandet.
Det gør de nok også, når der i de kommende uger venter studentergilder og sommerhusture. For vand kan nydes på mange måder.
Gode karakterer plejer at være den direkte vej til våde bukser. Foto: Palle Nevad Frandsen
Traditionen med balkandans og vådt tøj har mange år på bagen. Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN
I alt 88 studenter blev færdige fra Maribo Gymnasium. Efter sommerferien starter 98. Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN
Flere nød en tur rundt i springvandet, som afkølking på en varm formiddag. Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN
I de kommende dage står den på masser af fester for de mange studenter fra Maribo Gymnasium. Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN
Rektor Michael Levy Bruus har fået en god start på sommeren. Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN
Det handlede om fællesskaber i talerne på Maribo Gymnasium. Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN
Det er en tid med store følelser, når huen kommer på. Pludselig er det farvel til kammerater, men har delt både sjov og alvor med gennem flere år. Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN
Vandet i springvandet er koldt, men til gengæld var solen bagende. Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN
Der er plads til smil, mens studenterne venter på deres eksamensbevis. Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned