Vil beholde afleveringernes menneskelige præg: - Du må gerne skille dig lidt ud

På blot fire år er kunstig intelligens stormet ind i hverdagen hos skoleelever i både grundskoler og på ungdomsuddannelser. En undersøgelse foretaget blandt Maribo Gymnasiums elever viser, at eleverne har taget den elektroniske hjælper til sig på godt og ondt.

Tre ud af fire elever mener, at den kunstige intelligens kan forklare stoffet til dem på en måde, så de bedre forstår det bedre, men faren er, at de glemmer at fordybe sig i stoffet. Det advarer videnskabsjournalist og teknologiforsker Søren Hebsgaard om, da han onsdag gæster gymnasiet.

Er der tale om en elev med flair for at prompte den AI, der bliver arbejdet med, kan computeren hurtigt skrive en 10-tals opgave. Men i sidste ende snyder eleverne sig selv, forklarer han fra scenen.

- Skal I gå forandret ud fra dette gymnasium, og gøre en forskel ude i verden, nytter det ikke noget, at I kun kan skrive en god prompt.

Den skal ikke gøre os dummere

De ord tager 3.g-eleverne Isabella Humle og Simone Jensen til sig. Efter foredraget har Simone Jensen en mere forsigtig tilgang til den virtuelle hjælper.

- Man skal være kritisk og tænke på, hvordan AI fungerer. Det handler om at huske på, hvor meget vi bruger den, og at vi ikke bruger kunstig intelligens så meget, at vi bliver dummere af det, siger hun.

Det er Isabella Humle enig i. Hun vil gerne beholde det menneskelige præg på afleveringerne.

- Vi skal passe på med ikke at fodre den med alle vores opgaver, for den gør det ikke lige så godt, som vi kan. Kunstig intelligens har ikke vores måde at tænke på, og den får alle tekster til at ligne hinanden. Du må gerne skille dig lidt ud i det, som du afleverer, forklarer hun.

Hjælper når læreren ikke har tid

Undersøgelsen på gymnasiet viser da også, at eleverne bliver mere kritiske desto længere de er i ungdomsuddannelsen. Mens hver syvende elev i 1.g er parat til at bruge det svar, som de kan få fra en AI, er det kun én ud af 20, der vil gøre det samme i 3.g.

Fællestimens foredrag har åbnet de to gymnasieelevers øjne for, hvor særligt et værktøj AI er. Det kan både være destruktivt og en hjælpende hånd, men det handler om at bruge det rigtigt.

- Jeg synes det er godt, når vi skal arbejde med nye ideer, fordi det her kan være en god hjælp, men det bliver nok for meget, hvis man beder den om at hjælpe med at løse selve opgaverne, mener Simone Jensen.

Det kan Isabella Humle sagtens følge hende i, men alligevel ser hun også den kunstige intelligens som et vigtigt hjælpemiddel. Ikke mindst i matematiktimerne.

- Det er ikke altid, at min lærer er så god til at komme ned til mig og hjælpe mig. Så jeg kan godt lide, at den bare lige giver mig den formel, jeg skal bruge, og så skal jeg nok selv klare resten.

Giver gode råd om morgenen

Når pigerne bliver spurgt om, hvor meget de bruger kunstig intelligens i hverdagen, så er svaret en del. Men det er ikke skoleopgaverne, der kommer først, når der skal promptes en hjælpende hånd.

Hos Isabella Humle er det nemlig om morgenen, at AI ofte bliver sat på en opgave.

- Så bruger jeg det til at sætte mit tøj sammen, hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal have på den dag, fortæller hun.

Gymnasiets undersøgelse viser da også, at flere gymnasieelever bruger kunstig intelligens til at finde svar på små og store spørgsmål i livet. Nogle gange er den samtalepartneren til livets små hemmeligheder og ungdommens sårbarheder, men i foredraget blev de unge husket på, at det er godt at snakke med rigtige mennesker også.