Annonce
Guldborgsund

Lokal festival aflyst - forening bag erklæret konkurs

Mens musikken stadig spillede, og solen skinnede på Wickmann Festival. Nu er årets festival aflyst, og foreningen bag festivalen er taget under konkursbehandling af Skifteretten i Nykøbing. Arkivfoto: Anders Knudsen
Musikfestivalen Wickmann Festival, der de senere år er blevet afviklet på Falster, er blevet aflyst, og foreningen bag er taget under konkursbehandling.

Der bliver ikke nogen Wickmann Festival ved Hallerup Skov udenfor Nykøbing i år. Og efter alt at dømme bliver der heller ikke nogen Wickmann Festival fremover.

I et opslag på festivalens facebookside skriver manden bag festivalen - den nu tidligere bestyrelsesformand, Danny Wickmann, at årets festival er aflyst, og foreningen bag er taget under konkursbehandling af Skifteretten i Nykøbing, der har udpeget advokat Rune Hyllested, Storm Advokatfirma P/S, som kurator.

Festivalen skulle have været afviklet fra 27. til 30. juli, men det bliver altså ikke til noget. Hvis man har købt billet til festivalen, skal man gå på advokatfirmaets hjemmeside, hvor man kan læse mere om, hvordan man skal forholde sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besluttet i søndags

I facebookopslaget skriver Danny Wickmann på vegne af den nu tidligere bestyrelse i Foreningen Wickmanns Venner videre, at bestyrelsen allerede i søndags, 2. juli, på et møde vurderede, at årets festival skulle aflyses.

Det skyldtes, at der var solgt for få billetter, og man derfor måtte forvente et stort underskud.

Festivalen havde også underskud sidste år, men det blev dækket af en privat sponsor og en række velvillige musikere og bands. Bestyrelsen så derfor fremad og havde store ambitioner for dette års nu aflyste festival.

- Allerede i december 2022 var store dele af programmet klart, og der skete annoncering heraf allerede inden jul 2022. Foreningen fortsatte med Facebook og Instagram lige indtil nu: Daglige posts, stories, reels og derudover uddeling af flyers og plakater.

- Derudover har foreningen været synlige i alle grupper vedrørende festivaler i Danmark og været i kataloget for Visit Lolland-Falster. For ikke at tale om vores samarbejde med Farm Festival, Kun For Forrykte Festival og Senior Festival på Højskolen Marielyst.

- På trods heraf har bestyrelsen været bekymret for billetsalget, skriver Danny Wickmann om baggrunden for at aflyse festivalen, som altså nu er taget under konkursbehandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min strategi fejlede

Han beklager over for de, der havde planlagt at deltage i årets festival.

- Som bestyrelsesformand skal jeg beklage, at min strategi fejlede, og at foreningen er nødsaget til at skuffe en masse mennesker, der havde planlagt deres ferie for at kunne opleve Wickmann Festival - musikere, der havde set frem til at underholde folk, og de frivillige, der havde taget fri for at arbejde for at skabe en god oplevelse, skriver Danny Wickmann.

Wickmann Festival blev afviklet første gang i 2020.

  • Mens musikken stadig spillede, og solen skinnede på Wickmann Festival. Nu er årets festival aflyst, og foreningen bag festivalen er taget under konkursbehandling af Skifteretten i Nykøbing. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

Lokal grevinde er død

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt