Annonce
Vejr

Nu rammer den igen: Sådan bliver weekendvejret

Det bliver koldt i weekenden. Og om natten er der risiko for frost. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Både lørdag og søndag nat er der risiko for nattefrost i Danmark. Køligt bliver det også i løbet dagstimerne.

Weekendens vejr bliver køligt. Både lørdag og søndag starter med sol, men vil gradvist blive enten overskyede eller regnfulde.

Det fortæller Martin Lindberg, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

- Det bliver noget køligere, end det normalt er i april, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fredag starter med skyer og med regndråber til det meste af landet.

Vådest bliver det i den sydlige og sydvestlige del, hvor man kan regne med mellem 10 og 20 millimeter regn.

- I Jylland holder regnen op i løbet af eftermiddagen, hvor det klarer op nordfra, og hvor der efterhånden vil komme lidt eller nogen sol, siger han.

I resten af Danmark forbliver vejret dog regnfuldt og overskyet fredag igennem. Temperaturerne vil ligge på mellem 4 og 8 grader, og vinden bliver let til frisk.

Natten til lørdag klarer det op, og landets planteejere kan være særligt opmærksomme, da der er udsigt til nattefrost i form af temperaturer mellem tre graders frost og fire graders varme.

Lørdag bliver indledt med nogen sol over hele Danmark. Man har dog ikke hele dagen til at nyde den, oplyser Martin Lindberg.

- I løbet af dagen bliver det mere skyet, og ud på eftermiddagen kommer der byger, som der også kan være hagl i.

Lørdagens temperaturer vil ligge mellem 5 og 10 grader.

- Det bliver køligt, men der kommer ikke meget vind, så der kommer en ret fin start på lørdagen.

Natten til søndag er der igen risiko for nattefrost, særligt inde i landet.

Ugens sidste dag starter igen med sol, særligt i Nordjylland, inden der i løbet af dagen igen kommer flere skyer. De fleste steder vil det dog - modsat lørdag - holde tørt.

- De fleste steder når vi søndag op mellem 7 og 10 grader, men lige ved Østersøen, og især på Bornholm, regner vi kun med 4 grader.

Ifølge meteorologen ser det kølige vejr også ud til at fortsætte ind i næste uge.

/ritzau/

  • Det bliver koldt i weekenden. Og om natten er der risiko for frost. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster