Annonce
Lolland

22-årige Frederik bliver en af Danmarks yngste købmænd: - Ansvaret tænder mig

Blot 22-årige Frederik Rasmussen bliver ny Rema 1000-købmand i Nakskov. PR-foto: Rema 1000
Når den nye Rema 1000 i Nakskov slår dørene op, er det med 22-årige Frederik Rasmussen ved roret. Trods sin unge alder har han allerede stor erfaring i dagligvarekæden.

Det skulle blot have varet et sabbatår.

Efter Frederik Rasmussen fik sin studenterhue på i sommeren 2021, fik han arbejde som souschef hos sin gamle chef i Rema 1000 i Rødbyhavn. Et job, der oprindeligt havde en udløbsdato et års tid senere.

Spol tiden knap tre år frem, og den blot 22-årige mand står på tærsklen til at blive købmand for den kommende Rema 1000-butik i Nakskov, der åbner i Aldis gamle lokaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er pissefedt. Jeg er helt vildt stolt og beæret. Jeg var helt overvældet over at få tilbuddet, siger Frederik Rasmussen, der bliver købmand for Rema 1000 nummer 403 i Danmark.

Regionsvinder

Frederik Rasmussen er opvokset i Vordingborg, hvor han som 15-årig startede som ungarbejder i Rema 1000. Her arbejdede han i flere år og blev også lukkeansvarlig. Efter gymnasiet blev han hevet til Rødbyhavn af købmanden, der havde været hans chef i Vordingborg.

Det var i tiden som souschef i Rødbyhavn, at det for alvor gik op for ham, at han drømte om selv at blive købmand. En stor succesoplevelse gav blod på tanden.

Læs også: Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

- Vi blev regionsvinder i Rødbyhavn i 2022. Prisen er svært at definere, men det handlede om, at vi fik løftet butikken rigtig meget fra tidligere købmand og havde gode økonomiske tal. Det var et stort skulderklap, siger han om prisen, der gives til bedste butik i det respektive område.

Efter tiden i Rødbyhavn har han været souschef i Rema 1000 i Køng på Sydsjælland. Her stoppede han 1. marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flytter hjemmefra

Titlen som købmand er ikke den eneste store omvæltning, der finder sted i den 22-årige mands liv.

Hidtil har han boet hjemme hos sine forældre. Men i april flytter han til Nakskov for være tæt på kunderne og lokalmiljøet.

Ansvaret tænder mig. Helt klart. At få det hele til at gå op i en højere enhed giver en fed følelse.

Frederik Rasmussen, kommende købmand

- Det bliver fedt. Det er en rigtig fed by med meget at tilbyde, siger han og fremhæver en hyggelig stemning i gågaden og julemarkedet i 2023.

Han har haft god tid til at forberede sig. Han fik allerede tilbuddet helt tilbage i december 2022. Grundet den lange behandlingstid hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af Rema 1000's køb af Aldi-forretninger har han måttet vente længe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyder ansvar

Det store ansvar, der hviler på skuldrene af en købmand, tiltaler Frederik Rasmussen.

- Ansvaret tænder mig. Helt klart. At få det hele til at gå op i en højere enhed giver en fed følelse, siger han.

Han tager meget inspiration med fra sine tidligere chefer, som han ser op til.

- Jeg vil gerne være en sympatisk leder og prøve at være mig selv. Jeg ser frem til at få lov til at præge mit personale, og jeg håber på at kunne blive så dygtig, at de vil tænke på mig, som jeg tænker på mine tidligere chefer. Men det kræver meget, siger han og forklarer, at det bliver vigtigt at komme ordentligt fra start.

Læs også: Endnu en Aldi genåbnet som Rema 1000: Her er købmandens mål

- Det allervigtigste i starten bliver at have styr på basis-ting. Vi skal sørge for at have varerne hjemme, have gode datoer og friske varer. Vi skal bygge et godt fundament, og så kan vi bygge ovenpå løbende.

Nogle vil måske være skeptiske ved din unge alder. Hvad vil du sige til dem?

- Folk må komme ned i butikken og se, at den er ordentlig. Så må jeg prøve at løse opgaven, så kunderne er tilfredse, siger Frederik Rasmussen, der slår dørene op for sin forretning onsdag den 8. maj.

  • Blot 22-årige Frederik Rasmussen bliver ny Rema 1000-købmand i Nakskov. PR-foto: Rema 1000
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt