Guldborgsund

Mange mænd oplever erektil dysfunktion i løbet af livet. Med behandling og en åben dialog håber Carsten Stegmann at hjælpe flere til at søge den hjælp, de har brug for. Foto: Katrine Sabroe Christensen

Carsten hjælper mænd med et problem, der ofte er svært at tale om

Rejsningsproblemer er mere almindelige, end mange tror. Hos SUNDby Sportsmassage møder Carsten Stegmann mænd med et problem, der ofte er svært at tale om – men som der i mange tilfælde kan gøres noget ved.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sundhed handler også om de emner, som kan være svære at tale om.

Erektil dysfunktion er en af dem. Mange mænd oplever problemer med rejsningen på et tidspunkt i livet, men alt for få søger hjælp.

Det oplever Carsten Stegmann i hans klinik SUNDby Sportsmassage, hvor han tilbyder behandling for netop denne udfordring, og det som den eneste på Lolland-Falster og et godt stykke op på Sjælland

- Rejsningsproblemer er mere almindelige, end mange tror. Hos SUNDby Sportsmassage møder Carsten Stegmann mænd med et problem, der ofte er svært at tale om – men som der i mange tilfælde kan gøres noget ved, fortæller Carsten Stegmann. Foto: Katrine Sabroe Christensen

- Det er virkelig et stort tabu. Og det er synd, for det er noget mange mænd støder på på et tidspunkt i deres liv. Mange af os har nok hørt om Viagra og lignende, men ofte skal der noget helt andet til.

Den behandling, jeg tilbyder, er med fokuseret shockwave, hvor akustiske lydbølger går ind i vævet og egentlig påfører et traume på mikroskopisk plan.

Kroppen danner herefter nye blodkar, og det kan være en fordel for svulmelegemerne, forklarer Carsten Stegmann, der fortsætter:

- Typisk er det et problem for mænd i alderen 60+, og det stiger markant med alderen. Medicin kan også påvirke muligheden for erektion, og diabetes er nok det værste i denne henseende. Mænd har et sundt vaskulært system, hvis de oplever morgenrejsning, hvis den pludselig udebliver kan det være tegn på en udfordring i det kardio vaskulære system. 

Behandling uden smerter

SUNDby Sportsmassage har siden 2015 specialiseret sig i de bedste behandlinger til restitution, skadesforebyggelse, skadesbehandling og smertelindring for elitesportsudøvere og alle os andre.

- Så det behøver ikke at være pinligt at sidde ude i venteværelset, det kan lige så godt være en akillessene, jeg skal behandle. Det kan man jo ikke se på vedkommende. Jeg tænker måske, at det er en fordel, at jeg som behandler - er en mand, og så har jeg forresten lige afsluttet en uddannelse til sexolog, for at kunne stille de helt rigtige spørgsmål - rejsningsproblemer kan også sagtens være en psykisk ting, og så skal man måske i en anden retning. Det kan også være en kombination. Ved den første aftale tager vi en snak, hvor jeg forklarer kort, og så kan jeg scanne svulmelegemerne for at se om, der er forkalkning. Sammen laver vi en plan, og det er vigtigt for mig lige at sige, at manden selv holder penis, mens jeg behandler på svulmelegemerne og bækkenbunden - det tager 15-20 minutter, forklarer han.

Maskinen Carsten Stegmann behandler med, er den samme som bruges på mange af landets store sygehuse.

- Behandlingen gør ikke ondt, det kan mere måske være blufærdigheden, der kan være lidt udfordret. Det sker, at mandens partner er med til den første behandling - det er jo som oftest en fælles udfordring. Jeg forklarer hele tiden, hvad jeg gør, og jeg hører ofte efter endt behandling, manden sige: - Nåh var det bare det? Og hvis det kan give noget intimitet tilbage, og manden kan gennemføre et samleje ved at holde rejsningen , ja så udtrykker mange, at det skulle de have gjort noget før, lyder det fra Carsten Stegmann, der sender en opfordring:

- Kom ud af busken - der er hjælp at hente!