Kultur
Folketidendes Sofie Mølgaard laver masser af journalistik om unge og til unge - og nu rækker vi ud til alle skoler om at fortælle historier og lave avis.
Tag et valg - og lav jeres helt egen avis
Folketidende rækker nemlig nu ud til alle skoler på Lolland-Falster med Mediekonkurrencen.
Vi tager alle valg hele tiden, om stort og småt, og nu kan
landsdelens ældste elever også tage det valg at lave deres helt egne aviser med
fokus på netop ”valg”.
Folketidende rækker nemlig nu ud til alle skoler på
Lolland-Falster med Mediekonkurrencen, hvor elever på 6. til 10. klassetrin
inviteres til, med udgangspunkt i deres hverdag, at fremstille deres helt egen
avis.
- På Lolland-Falster har vi en lang og stolt tradition, hvor
landsdelens skoler tidligere i stort antal har produceret deres egne aviser,
som vi på Folketidende på forskellig vis har opmuntret og bidraget til. Efter
en pause er vi glade for nu at genoptage den tradition i form af
Mediekonkurrencen, lyder det fra chefredaktør Ole Sloth.
Mange former for valg
I år er temaet ”valg”. Og der er masser at skrive om, for
der er mange former for valg - alt lige fra de små hverdagsvalg til større
livsændrende valg. Valg er også en vigtig del af demokratiet, og ved efterårets
kommunalvalg er der mange valg at træffe og debattere - også med stor betydning
for unges hverdag.
- Vi håber, at emnet ”valg” vil inspirere mange elever og
lærere til at kaste sig over journalistikken som en del af undervisningen i
løbet af efteråret. Det har i hvert fald inspireret Folketidende til at stå i
spidsen for en kampagne, som skal løfte stemmeprocenten blandt unge på
Lolland-Falster til at have den største stigning i Danmark, siger Ole Sloth og
understreger, at det er ganske gratis for skolerne at deltage i
Mediekonkurrencen.
- Vi stiller de digitale systemer til rådighed, så avisen
kan få et ensartet layout. Og vi trykker 200 eksemplarer af alle deltagende
aviser til klassens eget brug - og blandt alle deltagere på Lolland-Falster
finder vi en vinder, hvor klassen kan se frem til 5.000 kroner til
klassekassen, fortæller chefredaktøren.
Bryder med hverdagen
Hos René Rygaard, kredsformand hos Lolland Falsters
Lærerforening, hilses det velkomment, at Mediekonkurrencen nu er et tilbud til
landsdelens ældste skoletrin.
- Jeg kan godt huske dengang, vi lavede aviser i
undervisningen. Og det er fint, at der nu er den mulighed igen. Det er en
aktivitet, der byder på noget anderledes og bryder lidt med hverdagen i skolen
- og jeg tænker, at der vil være god interesse for tiltaget. Også fordi det
lægger sig op af flere forskellige fag, lyder det fra René Rygaard.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker