Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet

Med sine 207 centimeter er John Kørner tættere end de fleste på den sol, der nærmest skinner evigt i erindringerne fra barndommen.

Solen præger mange af de værker, han har malet til udstillingen "Laguna Lolland", der lige nu kan opleves på Fuglsang Kunstmuseum. For selv om den internationalt anerkendte kunstner ikke oprindeligt er lollik, bærer han øen med sig i hjertet.

- Jeg kan godt se, at der måske mangler noget energi på Lolland, men jeg har nu altid været ukuelig optimist, og jeg tror på, at det nok skal ændre sig, fortæller han.

Altid fyldt på kroen

John Kørner kom med sine forældre til Lolland, da han var fem år gammel. Forældrene havde købt Onsevig Kro, og mødet med kroens gæster var med til at definere resten af hans liv. Især et af forældrenes vennepar gjorde et stort indtryk.

Når han i dag tænker tilbage på barndomsårene, er det ikke kun den skinnende sol, han husker. Det er også en ø, der var præget af optimisme. Der var gang i værftet i Nakskov, og det var ikke den eneste store virksomhed. I Onsevig var der mange fiskere, og området var om sommeren præget af fest i havnen og ikke mindst på kroen.

De 14 værelser på kroen var ofte fyldt, og gæster fra nær og fjern fandt frem til den lille fiskerby.

- Der kom et fransk ægtepar forbi og holdt ferie år efter år på kroen. Guderne må vide, hvordan de dengang i 70’erne fandt frem til Onsevig. Jeg kan ikke forestille mig, at min far havde annoncer i franske dagblade, lyder det med en let undren fra John Kørner.

Kellermann i et lilla telt

Men de kom, og han husker, at det var voldsomt eksotisk, når han kiggede på bilen med de franske nummerplader. I det hele taget havde han et godt øje for det, der var anderledes. Det inspirerede ham til at være kreativ, selv om han dengang ikke gik med tanker om at blive billedkunstner.

Minderne om det, der var anderledes, har han dog båret med sig gennem alle årene.

- Engang kom Lone Kellermann for at overnatte på kroen. Jeg husker, hvordan hun kom ud af bilen i det, der lignede et lilla telt. Det virkede som en stor bomuldskjole, hun havde viklet omkring sig, og så havde hun violette negle. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende og observerede alle detaljer.

Sådan var det også med et af forældrenes vennepar, der kom forbi kroen som gæster. Ole og William var homoseksuelle, og det var ikke almindeligt på Lolland dengang - slet ikke i Onsevig. Når familien tog turen til København, hvor de besøgte parret, fik John Kørner et kig bag kulisserne i den kunstnerverden, som William var en del af.

Læs også

Han passede kroen, mens forældrene var på ferie: Så fri var hans barndom på Lolland

Vejen til kunst gik via modelbåde

- Det var mig en gåde, at der stod en voksen mand og skar i noget træ. Nede i Onsevig var en mand enten fisker, landmand eller ansat på værftet. Man ville ikke se en mand stå i kedeldragt og skære i træ med en vinkelsliber, medmindre han var ved at bygge en carport, forklarer John Kørner.

- I begyndelsen forstod jeg slet ikke, hvad han lavede. Jeg syntes, det var højest mystisk, men det var en sjov introduktion til den verden.

Mødet med mennesker, der var så anderledes end dem, han normalt omgik sig med, blev en tidlig introduktion til den kunstneriske verden.

John Kørner var hverken en ung tegner eller maler. I stedet byggede han modelbåde og lavede cykler.

- Det var altså ikke noget med, at jeg havde 1000 tegninger liggende. Men kunst handler også om at iagttage mennesker og forstå sammenhænge i kulturen. Det var noget, jeg tog til mig, ikke mindst på grund af de mange forskellige besøgende på kroen.

Lolland er inspireret af Venedig

På Fuglsang Kunstmuseum er det ikke svært at finde Onsevig i de helt nye værker af John Kørner. Det er ikke fotografiske rekonstruktioner af det sted i verden, hvor han første gang fik smag for kunsten. Det er erindringer om barndomslandet, men man fornemmer kærligheden til det sted, der i ti år var hans hjem.

Inspirationen til værkerne har han taget med hjem fra Venedig, for selv om mange nok ikke ser meget Lolland i den norditalienske lagune, kan John Kørner sagtens se forbindelserne.

- Venedigs kyst er et oversvømmet græsområde, hvor vandet stiger hver morgen. Sådan er det også her på Lolland. Øen har sine kyststrækninger, sine viger og det stigende vand. Derfor hedder udstillingen "Laguna Lolland". Det giver også en positiv klang til området, forklarer han.

Måske er det netop derfor, solen bliver ved med at skinne over John Kørners Lolland. Ikke fordi erindringen har visket alt det grå væk, men fordi det stadig er optimismen, han tager med sig, når han ser tilbage mod den ø, der formede ham.