Alberte Lagoni hyldet som årets kammerat på Nysted Efterskole
Alberte Lagoni modtog prisen som årets kammerat på Nysted Efterskole for sin evne til at inkludere alle og sprede positivitet.
Hun blev anerkendt af Nysted Rotary Klub med et skolelegat for sin betydningsfulde rolle i efterskolefællesskabet.
Når man spørger Søren Hansen, viceforstander på Nysted Efterskole, hvorfor netop Alberte Lagoni har fået prisen som årets kammerat på Nysted Efterskole, er svaret klart:
– Hun er sådan én, der kigger folk i øjnene og lukker dem ind. I hendes verden er der ikke nogen, der er mindre værd. Hun taler aldrig dårligt om nogen – og så siger hun ja til alt, fortæller han.
Siger aldrig nej
Alberte Lagoni har netop afsluttet 10. klasse på Nysted Efterskole, og med sig hjem fra efterskolen har hun ikke kun minder og venskaber, men også en pris og en check på 1.000 kroner. Pengene kommer fra Nysted
Rotary Klubs skolelegat, som
hvert år tildeler beløbet, til en elev der har gjort sig særligt fortjent.
Hun er sådan én, der kigger folk i øjnene og lukker dem ind
Søren Hansen, viceforstander på Nysted Efterskole
Og det har Alberte Lagoni. Hun har nemlig kammerat-faktor.
– Hun er altid med til det hele – fester, komsammen, hverdagen. Hun har en kæmpe omgangskreds og er god ved alle. Altid med en ja-hat på, siger Søren Hansen og kalder hende for “rigtig efterskole-god”.
– Hun har virkelig taget efterskolelivet til sig. Det kræver noget at sige: "Hey, her er jeg – hvem er vi sammen?" Og det har Alberte gjort fra start.
Alberte Lagoni får mange rosende ord med på vejen fra blandt andet veninder. Foto: Rikke Folm Berg
Et forbillede for andre
Hvad betyder det for en efterskole at have sådan en elev?
- Det betyder jo rigtig meget, at der er en, der tør gå forrest, tør sige ja og tør sætte sig ned i et hvilket som helst selskab og bare være med, siger viceforstanderen.
- Det er et stærkt signal at sende til de andre. Så da vi i lærergruppen skulle kigge efter, hvem der har båret fællesskabet, så har vi peget vi på Alberte.
Seneste artikler
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Kæmpe kabale skal redde ungdomsuddannelser på Lolland-Falster
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet