Unge talenter fra Lolland-Falster vinder litteraturpriser
Merle Diemer Rasmussen fra Kettinge og Bjørg Alma Nissen Michelsen er blevet hædret ved litteraturfestivalen 'Fortællinger i Vandkanten' i Stubbekøbing.
Festivalens arrangører fremhævede det store engagement blandt unge forfatterspirer og planlægger at gentage succesen næste år.
Der var mange højdepunkter ved litteraturfestivalen ”Fortællinger
i Vandkanten” i Stubbekøbing, der fandt sted i januar - og for særligt Bjørg Alma Nissen
Michelsen og Merle Diemer Rasmussen var glæden ekstra stor, da de blev kåret
som vindere med henholdsvis bedste digt og bedste novelle.
De to vindere af førstepladsen, Bjørg Alma Nissen Michelsen og Merle Diemer Rasmussen. Foto: Sidsel Maria MichelsenSidsel Maria Michelsen
- Der var en super god energi og stort engagement blandt de unge deltagere i festivalens skrivekonkurrence. Vi gentager det til næste år - og glæder os til at række ud til endnu flere skriveglade unge, fortæller filminstruktør Carina Randløv, der til
daglig bor med sin familie nær Stubbekøbing og var initiativtager til festivalen.
Udover bøger var en del af præmien for de to unge vindere ved årets festival også at
få bragt deres værker i Folketidende.
- Jeg har altid været en meget nysgerrig person og har mødt
nogle mennesker, der har været igennem nogle svære ting. Det har inspireret mig
til min novelle ”Drømme ved Vandkanten”. Og jeg synes, det er smukt, at man kan
fortælle noget af deres historie - uden at det sker direkte, fortæller 15-årige
Merle Diemer Rasmussen, der bor i Kettinge og til daglig går på Nysted Skole.
Glad for at skrive
Annonce
Hun har altid været glad for at skrive.
- Jeg har endnu ikke besluttet mig for min videre uddannelse,
men jeg er sikker på, at det med at skrive altid vil følge mig på en eller
anden måde, siger Merle Diemer Rasmussen.
Også for 19-årige Bjørg Alma Nissen Michelsen fylder det
skrevne ord og det kreative meget.
- Da jeg så oplægget til konkurrencen, var det lige mig. Og jeg har i digtet arbejdet med vendingen ”tredje gang” - både i forhold til bølgerne i vandkanten og hvilken betydning det kan have på mange forskellige måder, fortæller Bjørg Alma Nissen Michelsen.
Hun bor til daglig i Viborg og har i øjeblikket sabbatår.
Mega-fed oplevelse
I weekenden tog hun for første gang turen til Stubbekøbing for at deltage i festivalen.
- Det var en mega-fed oplevelse, lyder det fra den unge digter, som har kig mod både kunstakademiet, forfatterskolen og musikkonservatoriet.
Priserne blev overrakt af digter og bibliotekar Peter-Clement Woetmann og forfatter Laura Ringo.
Seneste artikler
DBU Lolland-Falster henter markant fodboldprofil til ny rolle
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Politiet efterlyser kvinde fra Sakskøbing
Landsbydag: - Vi tager et åbent hus mere, for der er så meget at fortælle
Nægter at jagte TikTok-hits: Nu udgiver Andreas sit første album
Mest læste artikler
To kørt på sygehuset efter sammenstød på villavej
Søllested-kok på Michelin-restaurant: Nu er han politianmeldt
Uheld på Sydmotorvejen: Spor spærret
Voldsomt overfald: 26-årig gik amok i toget
Millionbeløb på vej til Sydhavsøerne