Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Frimann Hansen Automobiler A/S har opkøbt Slagelse-bilforhandleren Brian Madsen A/S. Fra venstre mod højre ses Kristian Hansen, Kim Frimann, Brian, Magnus og Kasper Madsen. De tre sidstnævnte stopper alle i forbindelse med overtagelsen. Privatfoto
Frimann Hansen Automobiler A/S har købt en sjællandsk bilforhandler.

NYKØBING: Bilforhandleren Frimann Hansen Automobiler A/S, der er en fusion af Frimann Biler A/S og Henrik Hansen Automobiler, bliver nu endnu større.

Den lokale forhandler med afdelinger i Nykøbing, Vordingborg og Næstved har nemlig været på opkøb på Vestsjælland. Her har man købt bilforhandleren Brian Madsen A/S i Slagelse, som dermed bliver en del af selskabet med virkning fra 1. maj.

Det oplyser Frimann Hansen Automobiler i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brian Madsen A/S har i 20 år solgt og serviceret Peugeot i Slagelse, og i de senere år er mærkerne Fiat, Hongqi og Voyah kommet til. Sideløbende med bilforhandlingen har ejer Brian Madsen desuden etableret et skiltefirma og et bilindretningsfirma.

- Opkøbet af Brian Madsen A/S passer perfekt ind i Frimann Hansens Automobiler A/S' strategi om at udvide samarbejdet med importøren K. W. Bruun i flere byer for at opnå synergier på tværs, som kan sikre en bæredygtig bilforretning i mange år, forklarer bestyrelsesformand i Frimann Hansen Automobiler A/S Kim Frimann i pressemeddelelsen.

En fremtidssikring

Hos K. W. Bruun ser man opkøbet som en fremtidssikring:

- Brian Madsen A/S har været en af vores stærke Peugeot-forretninger igennem mange år, og denne sammenlægning med Frimann Hansen Automobiler A/S er nøjagtig den fremtidssikring, der skal til for fortsat at styrke vores mærke repræsentation i de fire byer (Nykøbing, Vordingborg, Næstved og Slagelse, red.), siger Kurt S. Jensen, der er Retail Direktør i K.W. Bruun Automotive A/S.

Brian Madsen A/S bliver et datterselskab under Frimann Hansen Automobiler, og medarbejderne følger med over i det nye ejerskab. Men Brian Madsen selv har besluttet at stoppe i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen.

- Jeg overdrager bilforretningen til et fremtidssikret setup, og det giver mulighed for, at vi kan sætte fuld fokus på at videreudvikle skilte- og bilindretningsfirmaet. Jeg er stolt over det, vi i fælleskab har udrettet i de sidste 20 år, sammen med det stærke hold af medarbejdere, men salget er den helt rigtige løsning for kunderne og medarbejderne i Brian Madsen A/S, siger Brian Madsen i pressemeddelelsen.

  • Frimann Hansen Automobiler A/S har opkøbt Slagelse-bilforhandleren Brian Madsen A/S. Fra venstre mod højre ses Kristian Hansen, Kim Frimann, Brian, Magnus og Kasper Madsen. De tre sidstnævnte stopper alle i forbindelse med overtagelsen. Privatfoto
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang