Krimi

En kvinde snublede over en betonklods ved biografen på Slotsbryggen i Nykøbing. Nu søger hun de fire kvinder, som hjalp hende. Arkivfoto: Anders Knudsen

Fire kvinder samlede Elsebet op, da hun faldt: Nu vil hun takke dem

Offentliggjort

Tilbage i slutningen af april i år var Elsebet Juul-Nyholm så uheldig at falde over en betonklods på Slotsbryggen tæt ved biografen. Hun kunne ikke komme op selv, og hun fortæller, at hendes hånd nærmest dinglede løs fra armen. 

To unge piger standsede i en bil, og kom hende til undsætning, en anden kvinde skaffede en ispose (en pose frosne æbleskiver) fra biografen. Der blev ringet efter en ambulance, og en fjerde kvinde støttede Elsebet Juul-Nyholm i ryggen, så hun kunne sidde op - noget konfus. 

Ambulancen lod vente på sig, så enden på det hele blev, at de unge piger kørte hende på skadestuen, hvor hun hurtigt fik hjælp og hånden/armen i gips. 

- Hånden er stadig ikke god, og den er blevet skæv. Det må jeg have fundet en løsning på. Men det er meget vigtigt for mig at takke de fire kvinder, der hjalp mig den dag. Hvis de læser dette, må de meget gerne ringe til mig på telefon 41439965, lyder det fra Elsebet Juul-Nyholm.