Morten og Lene tøver ikke med at trykke den af ved synet af to gnuer i slåskamp

Ser Morten og Lene et par store afrikanske gnuer være oppe og slås på savannen mellem løver, zebraer og andet godt fra naturen, så stopper Lene først den ene og Morten den anden. Plaf. Plaf.

- Jeg husker, den slår sådan en stor kolbøtte op i luften, inden den lægger sig, lyder det fra Lene Sørensen. 

Hulepindsvinet stritter med fra gulvet

Vi er i et - set udefra - helt almindeligt hus på Skovvej i Sakskøbing. Går man ind ad døren, venter der dog en alt andet end almindelig rundvisning. Rum og stuer er fulde af hulepindsvin, kronhjorte, los og vortesvin, der kigger med fra vægge og gulv.

- Jeg skulle lige have grønt lys fra guiden. Det tog et par sekunder, så fik jeg den anden gnu, forklarer Morten med et stort smil ved tanken om endnu en vellykket jagttur.

Dem har der været mange af gennem årtierne. 23. juli runder Morten de 80 år og fejrer det en uges tid efter med åbent hus i Restaurant Landsbyen i Våbensted for venner, familie og jagtkammerater. Det sker med en stadig uopfyldt jagtdrøm.

Altid drømt om sibirisk

- Jeg har altid drømt om at nedlægge en sibirisk råbuk. Det er det helt store. Sådan én skal jeg forsøge at skyde på den næste tur til august, forklarer Morten.

Folketidendes udsendte historiejæger er taget på rundtur i huset i på Skovvej, fordi en ganske speciel jæger fylder 80 år. 

- Jeg har nok skudt omkring 600 bukke. Det er der ikke ret mange, der har, lyder det under rundvisningen i de forskellige rum og stuer, hvor væg efter væg er prydet med alt fra abnormiteter til medaljebukke. 

De førstnævnte stikker lidt mere ud fra væggen med de anderledes skæve dimensioner end eksempelvis de 20 medaljebukke, hvor den højeste pointscore og dermed guldmedalje lyder på 155,2.

Blodet løb fra panden

- Morten er trofæjæger, kan du nok høre, bryder Lene ind.

Hun er også med på rundvisningen - akkurat som hun også er en del af mange fælles jagtture med Morten. I værelset med Lenes symaskine er væggene også prydet med horn. Det er Lenes trofæer. Om det har kostet både blod, sved og tårer at få de mange bukke til at hænge rundt om symaskinen skal være usagt. Men i hvert fald lidt blod måtte der afgives for nylig af en symaskine-reparatør.

- Han bøjede sig ned og stak et hul i panden på sig selv, så blodet rendte. Det var den dér, lyder det med et smil på læben og en hurtig pegefinger hen over symaskinen mod en af de mange takkede trofæer på væggen.

Fingre og anekdoter er bare hurtige hos både Lene og Morten. Historierne bag det ene plaf efter det andet lander på blokken og taler sit tydelige sprog om, at ægteparret på Skovvej ganske enkelt er lidt hurtigere på aftrækkeren end så mange andre.

Kalder ham Lykkehjulet

- Faktisk så bliver jeg kaldt for Lykkehjulet, smiler Morten.

Bag det tilnavn i jægerkredse gemmer sig en helt særlig evne til altid at være på rette sted i det rette tidspunkt til lige præcis at kunne nedlægge byttet med et enkelt velplaceret skud. Eksempelvis som dengang Morten kunne se den navnkundige og gennem årtier landskendte DR-sportsjournalist Gunnar Nu Hansen forgæves forsøge at nedlægge en stor buk i skovene tilhørende Engestofte Gods. 

- Han gav op efter tre dage, hvor han gik efter at nedlægge den her helt specielle buk. Så fik jeg lov at prøve, husker Morten.

Nu hænger bukken naturligvis på Skovvej. Og hvad er det så, der ifølge Morten gør en stor trofæjæger:

- Det er svært at forklare. Men det handler vel om at have en eller anden form for fornemmelse for, hvad dyret gør. Hvordan det bevæger sig, så man kan være på det rigtige sted.

Den 10. juli 1972 var Morten på det helt rigtige sted. Her skød han som 26-årig sin første buk - fem dage før bukkejagten lukkede ned og efter flere ugers jagt på det første trofæ. Nu drømmer han om en sibirisk råbuk. Og det er svært ikke at fornemme gode chancer på Mortens vegne for en vellykket tur over østpå. De kalder ham jo Lykkehjulet.